Lokalklubben Sleipnir

Velkommen til Lokalklubben Sleipnir.

Sleipnir er en nystartet islænderlokalklub optaget under Dansk Islandshesteforening (DI), der hører til i det skønne Hornsherred i Nordsjælland.  

Vi har endnu ikke noget fast tilholdssted, men har mulighed for at gøre brug af nogle af vores medlemmers private faciliteter, der er beliggende i Jægerspris/Skibby området.   Her i Hornsherred er vi naboer til skøn natur, skov og strand, som vi frit kan benytte os af.  

I kraft af at vi er optaget som lokalklub under DI, har vi også fri adgang til at benytte Hedeland ved Roskilde.  

Vores målsætning er at skabe en klub, hvor der er plads og rum til alle, og hvor det sociale og hyggelige samvær vægter højst.

Men vi vil også gerne have en klub, hvor vi sammen kan lære meget mere om den islandske hest, og hvor vi kan give vores medlemmer mulighed for at dygtiggøre sig i håndteringen, kommunikationen og ridningen af den islandske hest.

Vi vil fremadrettet arbejde på at kunne tilbyde:

  • Fællesture med fokus på hyggeligt samvær - og god mad
  • Undervisning
  • Kurser
  • Foredrag

Så er du interesseret i den islandske hest, og vil du være med til at udvikle klubben og gøre den til et rart og hyggeligt sted at være, så kontakt os endelig. Det er ikke en forudsætning, at du er hesteejer.

Vi glæder os meget til at møde dig og til at lære dig og eventuelt din hest at kende.

 

Afholdte arrangementer på SPORTI:

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.