KLUBBER

Melnir

Om klubben

Mélnir er en uhøjtidelige lokalklub for alle der har interesse i alt omkring den islandske hest og måske især Alrid. Vi satser på alsidigheden i Alrid sporten og her er plads til alle og vi er derfor også bredt respræsenteret. Vi har medlemmer både med og uden hest, avlere, konkurrenceryttere, instruktører og mange andre – så tøv ikke, meld dig ind i dag

Mélnir har eksisteret siden 1985 og vi holder til på det smukke Djursland, hvor der er højt til loftet, både i naturen og i vores klub.

 

Som udgangspunkt banker vores hjerte for Alrid, og det gør det, fordi det bringer alle facetter af den islandske hest i spil. For at være en god alrids rytter, skal du både kunne ride i naturen og på banen, samt have en lydig og smidig hest. Det vil de allerfleste ryttere have glæde af, så selvom du ikke har tænkt dig at dyrke alridsporten, er det helt sikkert at du vil kunne finde 1 eller flere af vore tilbud og aktiviter der kunne tiltale dig.

Vi afholder løbende arrangementer, såsom ridekurser, rideundervisning, Vesterhavsture, dag- og aftenrideture, læderaftener, filmaftener m.v.

Kig i vores kalender og se hvad vi har på af arrangementer – vi er ret sikre på der også vil være noget for dig!

Arrangementerne bliver afholdt forskellige steder, primært på Djursland, og har man en god ide til arrangement og sted det kunne afholdes, er man meget velkommen til at byde ind.

I Mélnir er vi stolte af at være en klub for alle og vi vil derfor tage imod dig med åbne arme. At have interesse for islandske heste og fællesskabet omkring disse er naturligvis en stor fordel, men at du selv har en hest er ikke en nødvendighed for et medlemskab.

 

Politik vdr. arrangementer og kurser.

Efter indsamling af erfaringer fra de sidste par år, har bestyrelsen besluttet at indføre, at betaling er lig med tilmelding på arrangementer, alternativet er at arrangementet kan komme til at blive en økonomisk byrde for klubben. Der gives ikke penge retur ved framelding, men man må gerne sælge sin plads. Der vil oprettes ventelister ved overtegning af arrangement. Ved gyldig lægeerklæring /dyrlægeerklæring bliver pengene dog returneret. Aflyser Mélnir arrangementet, betales alle retur.

Klubbens kontaktinfo

Melnir
8500 Grenaa
Danmark


 Skriv til klubben
 melins@sol.dk

Afholdte arrangementer

Melnir: Lydighedskursus med Christina Johansen
28-06-2014 ·  Ridesport  ·  Balle
Læs mere
Arrangement afholdt - læs mere
Melnir: Terrænspringsundervisning
05-04-2014 ·  Ridesport  ·  Kolind
Læs mere
Arrangement afholdt - læs mere
Mélnir: ALRID træningsdag
11-05-2013 ·  Ridesport  ·  Ebeltoft
Læs mere
Arrangement afholdt - læs mere
Melnir: Kursus i gymnasticering og dressur
19-01-2013 ·  Ridesport  ·  Kolind
Læs mere
Arrangement afholdt - læs mere