Orelundstævnet 2015 - åbent for alle

12 - 13 September 2015

ORELUNDSTÆVNE
Den 12. – 13. september, 2015.
AFHOLDES SOM D-STÆVNE

- NU ÅBENT FOR ALLE KLUBBER

Traditionsrigt og hyggeligt familiestævne på Orelund.

Ovalbane-discipliner: 
T.3, T.5, T.7, V.2, V.3 og V.5.
T.8J og V.5J (for juniorer).

Der rides efter gældende FIPO med danske særregler. Se stævnereglerne her: www.islandshest.dk/sport/staevneridning-i-danmark. Det er rytterens eget ansvar at tilmelde sig indenfor reglerne.

Udtagelserne rides med op til 3 ekvipager på banen ad gangen. Ved færre end 6 ekvipager afvikles udtagelsen som finale, juniorklasser undtaget. Ovalbanedisciplinerne gennemføres kun ved min. 3 tilmeldte i klassen og der afvikles kun B-finale ved mere end 25 tilmeldte i klassen.

Sjov ridning:
Orienteringsridt, fællestur, Orelund special med spring og 4-gangsstafet på ovalbanen. 

IGEN PÅ ORELUND, pointkonkurrence, TRIATLON MED HOVEDPRÆMIE
(se nedenstående beskrivelse).  

Tro-og love-erklæring, vaccinationskort og hestepas
skal medbringes - også hvis du kun rider sjov ridning. 

Husk rytterlicens, dog ikke til sjov ridning.

Overnatning,
kan være i telt eller campingvogn. Sandager Næs Camping har også gode hytter til udlejning og der er flere ”bed and breakfast” i nærheden. 

Ryttermad lørdag aften på Orelund
Medbring bestik, tallerken, glas og egen kaffe. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Ikke ryttere tilmelder sig også via Sporti, og der er åbnet for tilmelding til ryttermiddag og morgenmad frem til den 5. sept.

Priser

  • Fuld deltagergebyr og ovalbane: 350 kr. pr ekvipage
  • Sjov ridning: 150 kr. pr ekvipage
  • Campingvogn: 100 kr. pr. campingvogn
  • Ryttermiddag, voksen: 135 kr.
  • Ryttermiddag, børn under 12 år: 100 kr.
  • Morgenmad pr dag; 40 kr. ved tilmelding på Sporti  (50 kr. ved indtjek fredag) 

Medbring
alt til din hest, undtagen stub- eller græsmark , den har vi. HUSK strøm til folden. 

Tilmelding:
På  Sporti, www.sporti.dk fra den 25. juli til og med den 21. august.
Max. deltagerantal til ovalbanedisciplinerne: 80 stk.
Max deltagerantal i alt: 110 stk.

Tilmelding er bindende og betaling refunderes kun ved fremsendelse af læge - eller dyrlægeerklæring.

Sidste frist for ændringer d. 1. september til Erling Ramskov, ramskovs@gmail.com

Program, praktiske oplysninger, hjælperplan og foreløbige startlister
kan hentes på www.skeifa.dk en uge før stævnet.

Alle deltagere i stævnet skal være indstillet på at være hjælper eller tage en hjælper med. Hjælperopgaver i et omfang af højest to timer. Ikke - ryttere er fortsat meget velkomne som hjælper og kan melde sig til hos Rikke Sølvberg på: rs@skeifa.dk

Adresse mødested; Orelundvej 30, 5610 Assens

Kontaktperson; praktiske oplysninger; Anne Marie Lawaetz, tlf. 42 19 23 83 og vedr. ovalbanediscipliner; Erling Ramskov, ramskovs@gmail.com

Vi gentager succesen
Pointkonkurrence, TRIATLON MED HOVEDPRÆMIE
Igen i år vil der være mulighed for at deltage gratis i en point konkurrence, hvor du samler point fra dine oval bane og sjov ridning discipliner. Point konkurrencen består af 3 discipliner, som skal være en blanding af oval bane disciplin og sjov ridning.

Deltagelse forudsætter tilmelding på Sporti  

Det er en individuel konkurrence, altså gældende den enkelte ekvipage, og med et sideløbende pointsystem. Princippet er, at den med færrest point vinder.

Eksempel: du er tilmeldt i en V.5, hvor du slutter som nummer 3, og for det får du får 3 point med i pointkonkurrencen. - og stadigvæk en roset. Altså samme point som din placering, og det samme er gældende i sjov ridning. 

Under tilmeldingen bestemmer du selv, hvilken ovaldisciplin(er) og sjov ridning du vil deltage i. Du skal altså ikke tilmelde dig ekstra, men blot afkrydse, hvilken der skal tælle med i triatlonen under den dertil hørende tilmelding. Dit valg af discipliner for triatlon kan ikke ændres.

De tre øverst placerede vil modtage flotte præmier.

Venlig hilsen og på gensyn,
Orelundudvalget.

Organizer contact info

Skeifa - Orelund stævneudvalg



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Meeting / starting place

Gården Orelund
Orelundvej 30
5610 Assens
Danmark Show on map Navigate here