Copenhagen Inline Challenge 2013

Søndag den 1. september 2013

København lægger søndag den 1. september 2013 gader til et rigtigt rulleskøjteløb. I denne 5. udgave af Copenhagen Inline Challenge kan du vælge at deltage på 3 distancer:

  • 7, 14 eller 21 km motionsløb, start kl. 11:00
    Aldersgrænse: født i år 2001 eller tidligere, eller i følge med voksen.
  • 3 km børneløb, start kl. 12:30
    Aldersgrænse: født i år 2001 eller senere.
  • 42 km motionsløb, start kl 13:15
    Aldersgrænse: født i år 1999 eller tidligere.

Løbene bliver afviklet som rigtige landevejs-rulleskøjteløb som man ser dem mange steder i udlandet, og der vil være elektronisk tidtagning med chip. Ruten der køres på har start og mål ved Islands Brygge Metrostation i Ørestad Nord, - blot 2 km. fra Københavns Rådhusplads. Hele ruten på 7 km vil være afspærret for anden trafik.

Afhentning af startnr. skal ske i startområdet den 1. september fra kl 9.00 og frem til 1 time før start på løb.

Der er rabat ved tilmelding senest 7. marts, 31. maj og 25. august. Sidste frist for onlinetilmelding er 31. august kl. 12. Der vil også være mulighed for tilmelding på dagen frem til 1 time før start på løb.

Der er mulighed for bestilling af eventtrøje ved tilmeldingen. Bestilling er kun så længe lager haves. Pris kr. 200,- (når de enkelte størrelser er udsolgt bliver de pillet af så de ikke kan bestilles).

Der er krav om at alle deltagere bruger hjelm (cykelhjelm) i løbene. Har du ikke en, kan du leje en for kr. 30,-, dette skal vælges på tilmeldingen.

Arrangør af løbet er Vesterbro Rulleskøjte Klub.

Læs mere om løbet på løbets hjemmeside

Arrangørens kontaktinfo

Copenhagen Inline Challenge


Mødested/startsted

Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: Start og mål ved Islands Brygge Metrostation