CFD foredrag: Heste er, hvad de spiser

Torsdag den 28. november 2013

Heste er, hvad de spiser….

Lyder det bekendt? Har du ikke mange gange gennem livet fået at vide, at Du er, hvad du spiser?

Inderst inde ved vi som mennesker godt, hvad der er godt brændstof til kroppen og hvad der er mindre godt, men ved du hvad der er godt for din hest? Hesten er nemlig meget påvirket af, hvad den spiser, og som med alt hestevelfærd, så er det vores opgave som ejere, at få den optimale viden, som kan give hestene den optimale tilværelse.

Vi ønsker som hesteejere det bedste for vores heste, men selvom vi gør alt for at de trives og forbliver raske, så viser mange undersøgelser, at uhyggeligt mange heste lider af sygdomme, som nemt kan blive kroniske og invalidere hesten.

Ved du, om din hest får det ideelle foder?

En undersøgelse af 200 heste i Danmark, udført af Dyrlæge Nanna Luthersson*, viste at 53 % af alle undersøgte heste har klinisk mavesår. Mavesår rammer alle heste, uanset alder og arbejdsniveau, og der er ikke nogen forskel på racernes disponering, for udvikling af mavesår.

Undersøgelsen viste, at heste der overvejende får halm som grovfoder, har 4,4 gange så stor risiko for udvikling af mavesår – og mere end 2 gram stivelse pr. kilo heste, forøger risikoen for mavesår. Det betyder i princippet, at en 500 kilo heste er i risikozonen, hvis den fodrest med mere end 2,4 kilo korn.

Konklusionen på ovenstående er, at problemerne opstår, fordi vi holder heste på den måde, som vi gør…

Center for Dyreterapi vil gerne bidrage til at vi blive endnu klogere på vores heste og deres behov. Vi har derfor inviteret Allan Venzel til at komme og gøre os meget klogere på emnet. Allan er Veterinær Ernærings Terapeut hos VET Center ApS. Han har en stor erfaring og arbejder fortsat med at dygtiggøre sig og udvide sin kompetence. Allan er i september/oktober på besøg i USA, hvor han bl.a. har fået en masse feedback på foderets indflydelse, og han har med garanti nogle spændende eksempler med hjem, som han kan fortælle om denne aften.

Allan vil stille skarpt på, hvordan du med viden om hestens biologiske behov, kan skabe et optimalt miljø, hvori din hest faktisk trives!

En hel aften i hestens tegn…

Seminaret er for alle med hesteinteresse. Uanset om du bruger din hest til spring, dressur, westernridning, distanceridning eller blot har din hest som en hest, så vil dette seminar give dig noget med hjem, der vil forandre dit samvær med din hest for altid.

Vi vil snakke om emner som:

- Hvad er balanceret foder til heste?

- Kan vi ændre på hesten præstation ved ændret fodring?

- Hvorfor kan heste spise det meste af døgnet?

- Hvordan opstår sommereksem og kan vi gøre noget ved det?

Målet med denne aften er, at du får viden til at kunne træffe de rigtige valg, der giver din hest den mest optimale ernæring i forhold til dens biologi og brug.

 

ALT DET PRAKTISKE:

TID: Torsdag 28. november 2013 kl. 18:30 – 21:30

STED: Center for Dyreterapi, Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals

PRIS: Kr. 160,00 inkl. gebyr

TILMELDING: senest d. 15. november 2013

Se mere på vores hjemmeside: www.dyreuddannelser.dk

*data fra studie af dyrlæge Nanna Luthersson, Dyrlæge magasinet 5, 2007

Arrangørens kontaktinfo

Center for Dyreterapi


Mødested/startsted

Center for Dyreterapi
Kringelhøjvej 12
9850 Hirtshals
Danmark Vis på kort Navigér hertil