Hekla: DRL Junior og Unge Mesterskab (BC-status)

13. - 14. september 2014

Den 25/8 vil der blive åbnet for seniorer i alle klasser, så stævnet forhåbentligt kan gennemføres. Hvordan fordelingen bliver til selve stævnet, må vi lade antallet afgøre. Bestyrelsen og junior udvalget håber på forståelse for denne beslutning.

Stævnet afvikles på 250 meter ovalbane på Dybvadvej 124, Hellum, 9740 Jerslev.

Stævnet starter kl. 9.30 begge dage. Check ind lørdag fra kl. 8:00. Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest én time før den første klasse, man skal ride, begynder, ellers bliver man diskvalificeret i den første klasse. Der vil blive afholdt dommermøde kl. 09:00 og ryttermøde kl. 09:15 foran ridehallen. Såfremt vejret ikke tillader det, flyttes ryttermødet ind i ridehallen. Søndag i frokostpausen vil Heklas Junior Pokal blive overrakt.

Stævnet er for alle ryttere til og med 21 år. Miniputryttere er til og med 11 år, juniorryttere er fra 12 år til og med 15 år og ungryttere er 16 til og med 21 år. Det maksimale deltagerantal er 80 ekvipager.

Der konkurreres i følgende klasser:
4.2 - 4.3 - 4.5 - 5.2 - T.3 - T.5 - T.4 - T.8.

OBS: Miniput og juniorryttere har fortrinsret til at starte T8 og 4.5! Max deltagerantal er 29 i 4.5, 4.3, T8 og T5.

Husk, at der skal vælges volte i alle klasser, ligesom alle klasser rides med flere på banen.

Der rides efter FIPO 2014 samt ”Regler for stævneridning i Danmark” - Husk rytterlicens! Se mere på www.islandshest.dk.

Ved klasser med 8 eller færre tilmeldte rides udtagelsen som finale. I dette tilfælde gælder point også til DRL.

Priser:

  • Startgebyr: kr. 450,- inkl. camping uden el
  • Fold: kr. 150,- HUSK foldredskaber.
  • Boks: kr. 550,- inkl halm (max 11 bokse)Husk at rydde boksen, ellers koster det kr. 500,-
  • Spiltov: kr. 150,- (max 12 spiltove) Husk at hesten ikke må overnatte i spiltov
  • Camping med el: kr. 125,- pr. enhed.

Tilmeldingen åbner 12. august og lukker ved 80 deltagere, dog senest 1. september 2014.

Startgebyret refunderes efter 5. august 2014, kun ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring. Erklæringen skal være stævneudvalget i hænde inden sidste rytter rider fra banen den 18. august. Efter sidste tilmelding koster ændringer kr. 50,- per ændring - beløbet betales ved check ind, husk lige penge. SPORTI gebyret samt evt. boks, fold eller camping tilbagebetales ikke

Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og stamtavle. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet samt min. 2 basisvaccinationer starte til stævnet. Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind.

Der er cafeteria på stævnepladsen. Vi har brug for hjælp til afvikling af stævnet, så meld dig gerne som hjælper, på forhånd tak.

Tidsplan vil være på hjemmesiden fra den 6. september. Der udsendes ikke program. Startlister hænges op på stævnepladsen.

Vi glæder os meget til at se jer og håber på et rigtig hyggeligt stævne.

Med venlig hilsen
Heklas Juniorudvalg og Heklas Bestyrelse

Kontaktpersoner til stævnet:

Mødested/startsted

HEKLA
Dybvadvej 124
9740 Jerslev J
Danmark Vis på kort Navigér hertil