ISICUP Kjarni/DI's udtagelsesstævne, sport-A, WRL

21. - 22. juni 2014

ISICUP Kjarni/DI's udtagelsesstævne, sport-A, WRL/DRL

Tilmeldingen åbner den 1. maj 2014 kl. 18.00.

For fjerde år i træk afholder Kjarni sit WRL stævne og igen i år er stævnet en del af den europæiske ISICUP, samt det andet af DI’s Udtagelsesstævner hvor Udtagelseskomitéen vil være til stede. Stævnet afholdes på DIs center HEDELAND, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene på 250 m. bane fra lørdag den 21. juni til søndag den 22. juni 2014. Stævnet er ifølge den nye stævnestruktur et sport-A stævne. Vi vil gerne støtte op om foreningen Landsholdets Venner, og har givet foreningen frit spil til at stå for et udvalg af aktiviteter til stævnet, hvor overskuddet vil gå til foreningen. Hvis du ikke allerede er medlem af Landsholdets Venner, kan du melde dig ind med et enkelt ”klik”, når du tilmelder dig til stævnet.

Der kan tilmeldes følgende klasser: T1, T2, V1, F1, P1, PP1, P2. Der vil være elektronisk tidtagning i pasklasserne. Adgangskrav: 0,5 point under DM krav opnået i en sport A klasse – se http://www.islandshest.dk/sport/elite/

Der er plads til max 110 starter (1 klasse = 1 start – heri indgår ikke pasløb, der er uden max. antal deltagere). Endvidere oprettes venteliste for de første 25 starter efter der evt. er fyldt op. Ryttere, som har indsendt ansøgning til Sportskomitéen, om at komme i betragtning til landsholdet er garanteret en plads til stævnet. Disse ryttere skal dog tilmelde sig inden tilmeldingsfristens udløb, så vi kan fylde op fra ventelisten.

Stævnet dømmes af følgende dommere:
Åsa William, Nicolai Thye, Trine R. Lassen, Florian Schneider, Jens Krarup og Alexander Sgustav.

Deltagergebyr DKK 500, derudover betales DKK 100 pr. klasse

Mobilboks inkl. spåner DKK 750

Fold DKK 150 er de kendte faste – og de skal efterlades ryddede for alt det, der ikke var der da man kom. Sker dette ikke opkræves 400 kr., hvilket man accepterer ved tilmeldingen. Man kan tilvælge slutmugning for kr. 200 pr. boks/fold.

Vi morgenfodrer dine heste kl. 6 – kryds af ved tilmeldingen hvis du ønsker dette – det er gratis.

Der skal fremvises gyldig vaccinationsattest, før hesten må tages ud af hestetransporten. Der kan tjekkes ind fra fredag den 20. juni kl. 15.00.

Vi forbeholder os i øvrigt ret til ændringer.

Øvrige spørgsmål vedrørende stævnet kan rettes til:

Dina Rosenberg Asmussen dina@isicup.com telefon +45 2272 6785.

Arrangørens kontaktinfo

Kjarni



Se arrangørklubben på SPORTI

Kjarni Islandshesteklub

Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226 A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil