Ørestad-stafetten

Lørdag den 31. maj 2014

Deltag i Danmarks eneste stafetløb for rulleskøjteløbere på landevej!
Med inspiration fra verdens største stafet-rulleskøjteløb på racerbanen i Le Mans, afholder Vesterbro Rulleskøjte Klub igen i år en miniudgave på vejene rundt om Ørestad Bypark - se ruten på et kort.

Hvad går det ud på?
Løbet er et stafetløb for hold på op til 3 deltagere. Det gælder om at køre så mange omgange som muligt i løbet af 90 minutter. Når tiden er gået kører alle der er ude på ruten i mål, og løbet er slut. Hver omgang er på 1,8 km, og der er kun en fra hvert hold der er ude på ruten ad gangen. Man kan skifte lige så mange gange man vil i løbet af de 90 minutter, men kun i den opmærkede skiftezone på ca. 100 meter. Det vil løbende være muligt at følge med i hvor mange omgange de enkelte hold har kørt.

Hvor god skal man være for at deltage?
Alle der føler sig sikre på sine rulleskøjter kan deltage. Det er et hyggeligt motionsløb i stil med DHL-stafetten, hvor man udfordrer sig selv sammen med venner, familie, kolleger eller klubkammerater. Nogle er dygtige og hurtige, og andre tager det stille og roligt.

Men - jeg har ikke noget hold?
Mangler du nogle at danne et hold med, så fortvivl ikke. Du kan tilmelde dig alligevel, og blive sat sammen på 3-mandshold, med andre der er i samme situation. Eller prøv at søg efter holdkammerater på Facebook-eventen.

Hvor og hvornår?
Løbet starter lørdag den 31. maj kl. 16.00, og startnr. skal være afhentet senest kl 15.30 på "torvet" i FIELDS - lige indenfor ved Metroindgangen.

Starten - den er lidt speciel
Starten på løbet er speciel fordi det er en "rigtig" Le Mans start. En person fra hvert hold lægger sine rulleskøjter på den ene side af vejen, og tager selv opstilling på den anden side - uden rulleskøjter. Når startskuddet lyder, løber man over vejen til sine rulleskøjter, tager dem på, og kører ud på første omgang.

Hvad koster det?
Holdtilmelding for 3 personer: kr. 195,-
Tilmelding af deltager uden hold: kr. 90,-
+ SPORTI administrationsgebyr og betalingskortgebyr

Hvad får man som deltager?
Ud over en super hyggelig dag med andre rulleskøjteløbere midt i en byfest i Ørestad, får man som deltager i rulleskøjteløbet følgende:
- 3 startnumre og en depeche pr. hold.
- Deltagermedaljer til alle.
- Holddiplom med kørt distance (downloades og printes efterfølgende på SPORTI).

Hvem tæller omgange?
Alle hold får en depeche udleveret, hvor der er påmonteret en chip. Hver gang man passerer mållinjen bliver der langt en omgang til holdets kørte distance.

Aldersgrænse?
Vi anbefaler at deltagerne er minimum 12 år, men er man dygtig på rulleskøjter og vant til at løbe sammen med andre, er yngre deltagere også meget velkomne.

Hvad med sikkerhed?
Vi prioriterer sikkerheden højt! Vejene der køres på er lukkede for biltrafik, og alle deltagere skal som minimum benytte en hjelm, men vi anbefaler også at man benytter sig af anden sikkerhedsudstyr i form af håndleds- knæ- og albuebeskyttere.

Tilmeldingsfrist!
Sidste frist for online tilmelding er forlænget til 30. maj 2014.
Der er maksimalt plads til 50 hold i løbet.

Hvad hvis det bliver regnvejr?
Hvis det bliver regnvejr er det en god ide at tage skiftetøj med. Løbet bliver ikke aflyst eller flyttet selvom det skulle blive vådt.

Hvem står bag?
Rulleskøjteløbet arrangeres af Vesterbro Rulleskøjte Klub, som også står bag Nordens største rulleskøjteløb Copenhagen Inline Challenge, og har været med til at starte Friday Night Skate Copenhagen.
Arrangementet er en del af Ørestad Idrætsfestival, der er støttet af By&Havn, FIELD og Vestamager Lokaludvalg. Ørestad Idrætsfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed i Ørestad.

Se også Facebook-eventen

Arrangørens kontaktinfo

Vesterbro Rulleskøjte Klub


Mødested/startsted

Ørestads Boulevard 90
2300 København S
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: Du afhenter startnr. og depeche på torvet i FIELDS, lige ved Metroindgangen. Selve starten er på cykelstien på Ørestads Boulevard lige ud for FIELDS.