World Toelt 2015 - Hingsteshow

20. - 21. februar 2015

Hingsteejere, nu er det igen tid til World Toelt. Hvilken bedre mulighed end at få vist sin hingst frem til verdens største indendørs hesteevent med deltagere og tilskuere fra det meste af Europa? For syvende år i træk afholdes World Toelt i Odense Kongres og Kulturcenter og vi er klar til at levere et brag af et show! Hingsteshowet er altid en kæmpesucces som i sandhed får salen til at syde og taget til at løfte sig!

Adgangskrav
Adgangskravet for deltagelse i dette hingsteshow er at hingsten er kåret i 1.klasse.

Opbygning
Som tidligere deles showet op i to individuelle klasser: 4-gængere og 5-gængere med plads til ca. 12 hingste i hver klasse. Vi afholder separate finaler i de to klasser og vinderne i henholdsvis 4-gængerklassen og 5-gængerklassen kåres som tidligere via sms-afstemning.

Hver enkelt hingst skal i showet vise beautytölt, trav, galop samt hurtig tölt (4-gængere) eller pas (5-gængere). Der rides på speakers kommando og med to hingste på bane af gangen i hvert heat. Der vil i år blive et spor diagonalt spor gennem ovalbanen og det er kun på denne strækning at hingstene bedømmes. Dette er for at give publikum lige stor oversigt over hingstene og deres formåen. Hvert heat varer ca. 5 minutter.

De 5 bedst placerede hingste i hver klasse får lov til at komme igen i de to A-finaler, hvor vi kårer showets bedste 4-gænger hingst og showets bedste 5-gænger hingst. Det er kun de to vindere der rangeres ved præmieoverrækkelsen.

Årets dommer i hingsteshowet er international avlsdommer og en FEIF-gæðingakeppnidommer.

Præmie
Som i sportskonkurrencerne, vil der også være pengepræmier på spil i hingsteshowet. I 2015 er der penge præmier til den bedste hingste i henholdsvis 4-gængerklassen og 5-gængerklassen:

  • 1.præmie 4-gængerklasse: 750 EUR
  • 1.præmie 5-gængerklasse: 750 EUR

Tilmelding
Prisen for deltagelse i hingsteshowet 4000 kr + moms. Denne pris inkluderer deltagelse, indendørsboks, slutudmugning, ½ sides hingsteannonce i det store Worldtoelt magasin samt 1 partoutkort til den specielle ryttersektion i Arenaen.

Som tidligere vil hver ekvipage kun have mulighed for at ride én finale lørdag. Dette betyder at kvalificerer man sig i to klasser må rytteren vælge hvilken finale der ønskes at konkurrere i. Dette gælder også hvis samme hest har kvalificeret sig i en finale i hingsteshowet.

Forhold
Alle deltagere har adgang til indendørsboks på 2,5x2,5m og nem adgang til vand. Boksene vil være klar fra torsdag den 19. februar klokken 16.00 og skal forlades senest søndag den 23. februar klokken 10.00. Du skal ikke tømme boksen inden den forlades.

Der er indendørs opvarmningsspor på 5x50 m i messehallen ved siden af showhallen, foruden den lille indendørs opvarmningsbane foran arenaen.

Der vil være åben for træning på banen i arenaen torsdag 16.00-21.00 og ellers henvises der til opvarmningssporet.

Hotelværelser
Odense Congress Hotel ligger op ad Arena Fyn. Vi har reserveret værelser til World Toelt 2015, som skal bookes via www.sporti.dk sammen med tilmeldingen.

Refundering
Det er ikke muligt at få refunderet tilmeldingsgebyret ved framelding.

Med håb om et fantastisk arrangement, tillader vi os at sige på gensyn og at vi glæder os til endnu en gang at byde jer velkommen til to forrygende dage i Odense Kongres og Kulturcenter i februar 2015.

Vel mødt,
Holdet bag World Toelt 2015

Arrangørens kontaktinfo

Icelandic Horse Event Aps


Mødested/startsted

Arena Fyn
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Danmark Vis på kort Navigér hertil