Nordjylland Rundt 2015 - holdkonkurrencen

Lørdag den 6. juni 2015

Velkommen til Nordjylland Rundt på Cykel 2015

Det er med stor glæde, at CCH Hjørring og Aalborg Cykle-Ring igen i 2015 afholder Nordjylland Rundt på Cykel. Løbet i 2013 og 2014 blev uden tvivl en succes – ganske enkelt over al forventning mere end 1400 i løbet!

Men vi er ambitiøse – og vil gerne op på 2000 deltagende ryttere i 2015.

Vi konstaterede at vi får flere og flere udenlandske ryttere og det er et af de mål vi forfølger. Specielt kommer der mange norske deltagere – og der er igen vores mål at få endnu flere at vores nordiske naboer med i cykelløbet – i er alle velkommen. Men også deltagere fra Sverige, Tyskland og Belgien finder vej – ja selv Sjælland er et land, hvor der kommer mange ryttere fra :-) Vi håber at se jer alle igen til cykelløbet i 2015.

Løbet afvikles lørdag d. 6. Juni 2015.

Tilmelding til holdkonkurrencen:

Sidste frist for online tilmelding til holdkonkurrencen er torsdag d. 4. juni kl. 23:59. Der er også mulighed for eftertilmelding på selve løbsdagen, såfremt der er ledige starttider.

Ved forhåndstilmelding kan startnr. og chip afhentes allerede om fredagen den 5. juni i Info-centeret i Gymnastiksalen, Aalborg Kaserner, Hjørringvej 136, 9400 Nr. Sundby. Der er åbent fra 13.00 til 17.00 om fredagen (Grundlovsdag).

  • 130 km: 6-10 ryttere og max 25 hold

Distancer og priser:
Ved tilmelding efter 1. maj. 2015 og på løbsdagen

  • 130 km kr. 200,00 pr. rytter

Starttider for holdkonkurrencen:

Der er 2 minutters tidsinterval mellem hvert hold.

  • 130 km: første start kl. 7:30, sidste start kl. 8:18

Se mere på www.nordjyllandrundt.dk og følg os på www.facebook.com/nordjyllandrundt.

Regler:

Nordjylland Rundt på Cykel er et officielt motionsløb under Danmarks Cykle Union og køres efter unionens motionsløbsbestemmelser. Dette betyder, at færdselsreglerne altid skal overholdes. Hvor der er cykelsti, skal denne benyttes. Med mindre trafikreguleringen anviser andet. Alle kører på eget ansvar. Husk at vise hensyn overfor andre cyklister og trafikanter i øvrigt.

CYKELHJELM er obligatorisk og arrangørerne forbeholder sig ret til at afvise deltagere på disse ruter, hvis de stiller op uden hjelm. Ligeledes må triathlonstyr, enkeltstartsstyr eller styrforlængere ikke benyttes på nogen af cykelruterne og cykler med dette udstyr vil blive afvist inden start. Ryttere, som afvises af disse årsager, får ikke refunderet startgebyret.

Der køres med 25-meter reglen (afstandskrav).

Præmier til de tre bedste hold (præmieoverrækkelse sker på dagen!)

Kontakt:
Mail: info@nordjyllandrundt.dk

Arrangørens kontaktinfo

Nordjylland Rundt på Cykel


Mødested/startsted

Gymnastiksalen Aalborg Kaserner
Hjørringvej 136
9400 Nørresundby
Danmark Vis på kort Navigér hertil