ACR Ørestad Cykelløb 2015

Lørdag den 30. maj 2015

OM LØBET
Kom og oplev intensiteten når Amager Cykle Ring lørdag 30. maj inviterer til gadeløbet “ACR Ørestad Cykelløb”, i samarbejde med Field’s, Ørestad og Københavns Kommune.

Løbet køres på en 1,8 km afspærret rundstrækning. Deltagerne i “ACR Ørestad Cykelløb” ledes fra startstregen foran Field’s hovedindgang, ind på rundstrækningen med masterbil/mc, hvorefter gadeløbet gives fri ved 1. passage af målstregen.

“ACR Ørestad Cykelløb” afvikles over 45 min. plus én omgang, med start kl. 15 og der vil være præmier til de hurtigste i klasserne dame, 17-39 år, 40-59 år, samt 60+.

TILMELDING
Der vil være mulighed for forhåndstilmelding, samt tilmelding på dagen indtil en time før start. Indregistrering foregår i hallen ved Field’s hovedindgang, medbringende cykel og deltagerbetaling. Kørechip monteres ved indregistreringen og der er krav om brug af cykelhjelm ved deltagelsen.

PRIS
Kr. 100,-

OM AMAGER CYKLE RING
Amager Cykle Ring blev startet i konfektureforretningen ved Sundby Remise i 1940 og har opfostret mange af tidens kendte cykelfolk som Brian Holm, Dan Frost og Tom Breschel m.fl. Klubben tæller i dag engagerede medlemmer fra de yngste børneklasser til de friske seniorer på 80 år og mere, og der er rige muligheder for både at køre sveddryppende væddeløb og fælles træningsture i et mere adstadigt tempo. Du kan træffe os i forbindelse med “ACR Ørestad Cykelløb” eller i klublokalet på Saltværksvej 56 om mandagen kl. 19-21, samt hele ugen på Amager og Sjællands veje når vi lufter den orange trøje. www.amagercr.dk

TID OG STED
- Lørdag 30. maj 2015
- Mødested: i Field’s på torvet ved Metroindgangen
- Indregistering/afhentning af startnummer og chip imellem kl. 13.00-14.30
- Stille til start kl. 14.50
- Start kl. 15.00
- Startsted: Ved Field’s, Ørestads Boulevard 90, 2300 København S
- Målstregen er ved Ørestads Boulevard 68, 2300 København

Arrangørens kontaktinfo

ACR


Mødested/startsted

Field's
Ørestads Boulevard 68
2300 København S
Danmark Vis på kort Navigér hertil