Nordjylland Rundt 2016

Lørdag den 4. juni 2016

Velkommen til Nordjylland Rundt på Cykel 2016

’Nordjylland Rundt på Cykel’ er cykelløb og cykelmotion på alle niveauer og for alle aldre. Løbet arrangeres af Aalborg Cykle Ring og CCH Hjørring – to nordjyske cykelklubber, som begge tilbyder cykling for børn og unge, licensryttere og bredden under Danmarks Cykle-Union. Overskuddet fra løbet går til udvikling af børne-, unge og talentarbejdet i de to nordjyske klubber.

Løbet blev første gang kørt i 1990. Gennem alle årene har cykelklubberne i Aalborg og Hjørring i tæt samarbejde med hjemmeværnskompagnierne i Nordjylland og Aalborg Stiftstidende (nu Nordjyske) afviklet arrangementet. 

Udover de to klubber er der assistance fra Hjemmeværnet, god støtte fra vores sponsorer hertil kommer at en række samarbejdspartnere medvirker til at vi kan afholde et godt cykelløb, som vi er stolte af. Det eneste minus som vi kan komme i tanke om er, at vi som arrangører ikke selv kan ”få lov til” at deltage – det vil vi ellers gerne – da vi elsker cykelsport.  

2016-udgaven af Nordjylland Rundt køres lørdag den 4. juni 2016.

Nye tiltag i 2016:

  • Ny 250 km coast-to-coast rute
  • Dame-tour kun for kvinder på 75 km ruten
  • Reduceret pris for de første 500 tilmeldte

Tilmelding:
Sidste frist for online tilmelding er torsdag d. 2. juni kl. 23:59. Der er også mulighed for eftertilmelding på selve løbsdagen.

Ved forhåndstilmelding kan startnr. og chip afhentes allerede om fredagen den 3. juni i Info-centeret i Gymnastiksalen, Aalborg Kaserner, Hjørringvej 136, 9400 Nr. Sundby. Der er åbent fra 13.00 til 17.00 om fredagen (Grundlovsdag).

Skal du tilmelde et hold til holdkonkurrence på 130 km, så klik her.

Distancer og priser:
Reduceret pris for de første 500 tilmeldte.

  • 250 km kr. 395,00 - reduceret pris kr. 350,00
  • 190 km kr. 295,00 - reduceret pris kr. 275,00
  • 130 km kr. 240,00 - reduceret pris kr. 225,00
  • 75 km kr. 150,00 - reduceret pris kr. 130,00
  • 25 km kr. 75,00  - reduceret pris kr. 60,00

Starttider: (individuelle og grupper)

  • 250 km start fra kl. 6:00
  • 190 km start fra kl. 6:30
  • 130 km start fra kl. 8:25
  • 75 km start fra kl. 9:45
  • 75 km Dame-Tour start fra kl. 10:15
  • 25 km start fra kl. 10:25

Se mere på www.nordjyllandrundt.dk og følg med på www.facebook.com/nordjyllandrundt.

Regler:

Nordjylland Rundt på Cykel er et officielt motionsløb under Danmarks Cykle Union og køres efter unionens motionsløbsbestemmelser. Dette betyder, at færdselsreglerne altid skal overholdes. Hvor der er cykelsti, skal denne benyttes. Med mindre trafikreguleringen anviser andet. Alle kører på eget ansvar. Husk at vise hensyn overfor andre cyklister og trafikanter i øvrigt.

CYKELHJELM er obligatorisk og arrangørerne forbeholder sig ret til at afvise deltagere på disse ruter, hvis de stiller op uden hjelm. Ligeledes må triathlonstyr, enkeltstartsstyr eller styrforlængere ikke benyttes på nogen af cykelruterne og cykler med dette udstyr vil blive afvist inden start. Ryttere, som afvises af disse årsager, får ikke refunderet startgebyret.

Kontakt: info@nordjyllandrundt.dk

Arrangørens kontaktinfo

Nordjylland Rundt på Cykel


Mødested/startsted

Gymnastiksalen Aalborg Kaserner
Hjørringvej 136
9400 Nørresundby
Danmark Vis på kort Navigér hertil