Gandur: Kursus med Eyjolfur Isolfsson

5. - 6. november 2016

Kursusudvalgets 40 års jubilæumsgave til Gandurs medlemmer:

Kursus og Clinic med Master Trainer Eyjolfur Isolfsson.

”Tølt er en gave fra guderne-men den falder ikke ned fra himlen” citat Eyjolfur.

Med disse ord i tankerne, er det en stor fornøjelse for Gandurs kursusudvalg at invitere til kursus og clinic med Master Trainer Eyjolfur Isolfsson fra fredag d. 4 november til søndag d. 6 november 2016.

Der vil være tale om to selvstændige arrangementer hvor cliniccen er inkluderet i kursusprisen.

Hvem er han så og hvad kan så, ham Eyjolfur? Eyjolfur er nok det nærmeste vi kan komme det ypperligste inden for undervisning af ryttere, og træning af islandske heste i nyere tid. Kun 6 personer har opnået uddannelsen som Master Trainer. Med 15 år som The Chief Riding Teacher på Holar, er det i sandhed en Mester vi får besøg af.  Hovedbudskaberne i Eyjolfurs filosofi er:

  • Uddannelse af hest og rytter gennem gensidig respekt, kommunikation og tillid. Baseret på den islandske tradition for gangartsridning.

Mange vil kende Eyjolfur for ”A Hestbaki” videoerne, samt huske ham fra den store clinic på Vilhelmsborg for år tilbage.

Eyjolfur var en hyppig gæst på det daværende Stutteri Fuglsang hos Kirsten og Ole Skanborg i Højrup, i Gandurs helt spæde ungdom. Derfor synes kursusudvalget, at det var spændende at invitere Eyjolfur tilbage netop her i Gandurs jubilæumsår, og dette var heldigvis gengældt.

Vi tilbyder derfor følgende to arrangementer som begge afvikles på Middelfart Ridecenter (Rosenkilde Gods):

  • Clinic, fredag kl. 18:30-21:30 (klik her for tilmelding)
    FOR ALLE ISLANDSHESTEFANS

    Clinic hvor Eyjolfur med sine egne heste viser og forklarer os sine træningsmetoder.
    Pris: Ståpladser bag barrieren: 285,-
    VIP-siddepladser nede i ridehallen: 385,-
    Minimum deltagerantal: 80 stk.
    Der er mulighed for at købe drikkevarer i hallen.
  • Ridekursus, lørdag og søndag (klik her for tilmelding)
    KUN FOR GANDURMEDLEMMER

    Ridekursus for 8 ekvipager.
    Pris: 2525,- inkl. boks med halm samt VIP siddeplads til clinic fredag aften.
    Undervisningsplan:
    Lørdag 40 min enetime+ 50 min teori for alle deltagere.
    Søndag 25 min enetime+ 15 min individuel coaching.
  • Tilskuer til kursusdelen (klik her for tilmelding)
    FOR ALLE

    Både lørdag og søndag må der kun være 20 tilskuere i hallen (udover kursusdeltagerne). Billetter sælges pr. dag. Pris: 100,-

Tilmelding:
Via SPORTI fra d. 1. juni kl. 20:00.
Seneste tilmelding: d. 20. okt.

Hvor afvikles arrangementet:
Middelfart Ridecenter, Røjlevej 30, 5500 Middelfart - www.middelfart-ridecenter.dk

Heste opstaldes i store  flotte bokse (kun en hest pr. boks) på halm. Der er ikke mulighed.

Stedet har to meget store, flotte ridehaller med en super lækker fiberbund som bliver tromlet så den er fast.

Generelt:
Der er forbud mod fotografering, lyd eller videooptagelser i hallen under både clinic og ridekursus.

Hunde har ingen adgang.

Der gives fuld refusion hvis cliniccen aflyses ved for få deltagere, min 80, (minus sporti-gebyr). Hvis cliniccen aflyses vil der ikke ske refusion til ridekursusdeltagere for deres clinic deltagelse.

Tovholder:
Line Mai, tlf. 21263479, lim@jensjohanandersen.dk

Med håb om, at I alle synes, at dette arrangement er lige så spændende som os:

De bedste hilsner
Kursusudvalget

Arrangørens kontaktinfo

Gandur



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Middelfart Ridecenter
Røjlevej 30
5500 Middelfart
Danmark Vis på kort Navigér hertil