Skeifa: ALRID-træningsstævne på Orelund

Søndag den 9. oktober 2016

Fyns Islandshesteklub Skeifa inviterer til mini-træningsstævne i ALRID på Orelundbanen, Orelundvej 30, Sandager, 5610 Assens.

 

Tilmeldingen er åbent for Skeifa-medlemmer og d. 12. september åbnes op så alle kan tilmelde sig. Rytterlicens er ikke et krav.

Der dystes i følgende discipliner:

 

Begynderklasse (svarer nogenlunde til AL4):  ca. 5-6 km terrænrute med forhindringer på 30-40 cm, lydighedsprogram (AL4) på 20*40 dressurbane og gangarter på 200 m ovalbane (4.5 individuelt).

 

Middelsvær klasse (svarer til AL3/AL2): ca. 7-8 km terrænrute med forhindringer på 50-55 cm, lydighedsprogram (AL3) på 20*40 dressurbane og gangarter på 200 m ovalbane (4.3 individuelt).

 

Tilmelding lukker d. 3/10-16. Man kan ikke regne med at kunne melde om til anden klasse, efter man er tilmeldt. Man kan ikke få refunderet startgebyr uden dyrlæge/lægeerklæring. Vi har plads til maksimalt 30 deltagere, efter først-til-mølle princip. Skeifa forbeholder sig ret til at aflyse klasser med 4 eller færre deltagere.

 

Check in er muligt fra søndag kl. 8.00. Stævnet starter kl. 9.45 med ryttermøde og banegennemgang kl. 10.00. Tidsplan/program sendes på mail senest d. 6. oktober og vil også være at finde på Skeifas hjemmeside www.skeifa.dk.

Der er mulighed for at lave fold, medbring selv materiale og strøm!

 

Startgebyr er 100 kr for Skeifa-medlemmer og 150 kr for ikke-Skeifamedlemmer. De ekstra 50 kr dækker leje af bane. 

Der vil være mulighed for tilkøb af sandwich og en vand ved tilmelding. Til stævnet kan desuden købes vand, øl, te, kaffe og kage. 

 

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal forevises hestepas med vaccinationer og tro- og loveerklæring skal afleveres (findes på www.islandshest.dk). Al ridning er på eget ansvar.

 

Vel mødt!

 

Mvh. Skeifa og Skeifas ALRIDudvalg

 

Arrangørens kontaktinfo

Skeifa - Orelund stævneudvalg



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

Gården Orelund
Orelundvej 30, Sandager
5610 Assens
Danmark Vis på kort Navigér hertil