DI: Basiskursus

10. - 12. marts 2017

Spændende og intensivt Basiskursus
Den 10.-12. marts 2017
Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet
Ankomst den 10.3. fra kl. 13.

Hvis du har ansvar for en islandsk hest og oven i købet lyst til at lære mere om hesteadfærd, indlæring, fodring, hestelov, sundhed og flere af de andre spændende fagområder, der knytter sig til vores heste, så kan du nu tilmelde dig Dansk Islandshesteforenings Basiskursus.

Viden om disse emner er en af forudsætningerne for, at du har en glad, rask og samarbejdsvillig hest.

På kurset, der overvejende er teoretisk, underviser udelukkende dygtige fagfolk, som vil give dig såvel den nyeste som den grundlæggende viden. Derved sikrer du din glæde i din omgang med hestene og deres velfærd.

Kurset henvender sig til alle med interesse for den islandske hest og er obligatorisk for de, der ønsker at uddanne sig videre inden for Dansk Islandshesteforenings instruktør- og træneruddannelse.

Hvis du ønsker at gå videre i uddannelsessystemet skal Basiskurset afsluttes med en mindre projektopgave i et frit valgt emne inden for kursets rammer.

Aldersgrænse for deltagelse er 18 år.

Pris: 4750 kr. ved dobbeltværelse, 4400 kr. ved enkeltværelse, og 3900 kr. uden overnatning.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
DI-uddannelse

Arrangørens kontaktinfo

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Mødested/startsted

Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil