Toppur: Juletur ved Himmelbjerget

Søndag den 10. december 2017

Kun for medlemmer af Toppur

Stress af inden julen på Toppur’s traditionelle juletur ved Himmelbjerget søndag den 10. december.

Mødested:  ”Vengedalen”, Rodelundvej 44, 8680 Ry

Mødetid:    Kl. 10.30       Afgang: Kl. 11.00

Juleturen er igen i år henlagt til Himmelbjergområdet, hvor ”Vengedalen” atter har stillet deres faciliteter til rådighed. Bortset fra Sporti-gebyret og evt. fællestransport er turen GRATIS for medlemmer, dog er du 17 år eller yngre er fællestransporten gratis.

Også medlemmer, der deltager uden hest skal tilmelde sig på Sporti.

Vi starter med en skovtur i det skønne kuperede landskab omkring Vengedalen og Himmelbjerget.  Rideturen vil vare ca. 2 timer incl. et par pauser undervejs. Lillian fra ”Vengedalen” vil være vores lokale guide gennem et af de smukkeste områder i Søhøjlandet.

Efter endt ridning sættes hestene på fold, fodres og vandes. Herefter serveres der æbleskiver, gløgg, kaffe/te/sodavand og en lille en til halsen. Også i år holder vi amerikansk lotteri med fine præmier indkøbt ved LH-foder – så husk kontanter.

”Vengedalen” vil der i år være mulighed for at leje en terrængående islænder. Henvendelse og nærmere aftale på telefon 8748 3748 eller 6130 7385. Endvidere vil rideudstyrsbutikken være åben. Her vil det bl.a. være muligt, at prøve forskellige typer af sadler.

Pris for fællestransport, for medlemmer over 17 år: kun kr. 350 for transport ud og hjem.

Ved tilmelding oplyses telefonnummer og opsamlingsadresse, hvis du ønsker fællestransport. Endvidere oplyses pårørende og pårørendes mobilnummer.

HUSK heste med vinterpels, varmt tøj og supergodt humør.

Husk: Er der sne og frost skal der være mordakser i hesteskoene. Der skal rides med ridehjelm og der rides på eget ansvar.

Arrangør      Pia Dora       piazdora@gmail.com         tlf. 6082 7181            

På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Pia Dora

 

Arrangørens kontaktinfo

Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Vengedalen
Rodelundvej 44
8680 Ry
Danmark Vis på kort Navigér hertil