Toppur: Heldagstur Helgenæs

Søndag den 27. maj 2018

Skovtur på det smukke Helgenæs, Jyllands ”næsedryp”, hvor Anette og Thomas har stillet deres faciliteter til rådighed, som udgangspunkt for rideturen.

Mødetid:  Kl. 10.00          
Afgang: Kl. 10.30

Vi planlægger at ride fra Ørby ca. kl. 10.30.  Om formiddagen går turen gennem Stødov bakker og frem til Grimshoved, hvor vi holder pause og nyder den storslåede udsigt ud over Ebeltoft Vig til Ebeltoft. Herfra går turen videre forbi Rugdal og ned til Helgenæs Naturefterskole’s ejendom Reveslund øst for Ejby.  Her holder vi ca. 1½ times frokostpause. Der er vand til hestene og 2 folde til rådighed.

Efter frokost går turen forbi Sibirien. Vi passerer Ellemandsbjerg (99 m. o.h.) og Tysker­tårnet (et gammelt radartårn fra krigens tid). Videre rider vi ned til Sletterhage Fyr, der er solgt til private, hvilket i sin tid medførte en del skriverier i dagspressen. Her holder vi igen en pause, hvor der bliver lejlighed til at købe is i det mobile ishus. Herfra går turen tilbage til Ørby.

Turen vil alt i alt være på godt 20 km., men tilpasses hestenes og rytternes form.

Ved tilmelding oplyses telefonnummer og opsamlingsadresse, hvis ønske om fællestransport. Endvidere oplyses pårørende og pårørendes mobilnummer.

Arrangør:      Christina       christina@toppur.dk         Tlf: 9955 7561                

Der skal rides med ridehjelm. Der rides på eget ansvar.

På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Christina og Steen

 

Arrangørens kontaktinfo

Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Hos Anette Jørgensen & Thomas P.S. Olesen
Strandbakken 10, Ørby
8420 Knebel
Danmark Vis på kort Navigér hertil