Skeifa: Weekendtur til Møn

22. - 24. juni 2018

Invitation
Weekendtur 22-24. juni 2018 til Møn  

Glæd dig allerede nu til at opleve eller genopleve Klinteskoven og området omkring Møns Klint fra hesteryg.

Møns Klint er et enestående naturområde og der er et fantastisk rideterræn.  Terrænet er varieret med skov og åbne områder, grønne slugter, flotte udsigter. Desuden er området kendt for mange vilde orkideer.

Udover rideture, bliver der også mulighed for at hygge, hvile, se Møns Klint eller fx  GeoCenter Møns Klint.

Vi mødes fra kl. 15 fredag den 22. juni.

Max. 12 deltagere (udover de 4 arrangører)  – tilmelding efter først til mølle princippet.

Vi har booket 2 huse til overnatning, The Logde og Snehvide. Se evt. mere på www.moensklintresort.dk

Men vi kan afbestille mod betaling, hvilket tilmeldingsfristen er fastlagt efter. 

Der er to store folde, som vi deler i mindre folde og vi skal overnatte 2-3 mands værelser. 

Fredag aften rider vi tur på en 4-5 kvarter. Lørdag og søndag tager vi længere ture.  Den længste tur bliver lørdag, og derefter skal vi fejre Skt. Hans aften. 

Pris: 900 kr pr. person inkl. ophold for hest og rytter, mad til ryttere og slutrengøring.
Skeifa giver et mindre tilskud til turen.
Sengelinned kan tilkøbes ved tilmelding for 100 kr. /person. 

Sidste frist for tilmelding er 1. maj 2018 - men vi lukker før, hvis max. antal deltager er nået. Tilmelding er bindende.

Vi hjælper hinanden med det praktiske under vores ophold. Men vi sørger for alle måltider og måske får deltagerne lidt opgaver før turen. 

Praktiske information, kørevejledning mv. sendes før vi skal afsted.

Drikkevarer udover kaffe, te, mælk og juice til morgenmad, skal du selv medbringe, og alt til din egen hest, herunder hegn til mindre folde – og batteri til hegnet. Der kan købes wrap eller spåner på stedet for 100 kr. pr balle. Det afregner vi på stedet og inden afgang.

Vi håber at se nye og gamle hestevenner

Venlige hilsner fra arrangørerne:
Joan og Erling Ramskov
Kisse Leth og Ole Søgaard 

Skriv eller ring til Kisse, hvis du vil vide mere:  kl@skeifa.dk / tlf 2445 6113

Arrangørens kontaktinfo

SKEIFA



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

Klintevej 544
4791 Borre
Danmark Vis på kort Navigér hertil