Blossi Keppni

Søndag den 18. marts 2018

Blossi afholder igen i år keppni på Thysbjerg Ridecenter.

Der er to ridehuse 20 x 60 parallelt med hinanden, og direkte adgang mellem ridehusene.
Gode parkeringsforhold, hestene skal stå i trailerne, da der ikke er mulighed for opstaldning.

Tidsplan: 
10.00 – 11.00 Ankomst 
11.00 – 12.00 Let klasse 
12.00 – 13.00 Frokost 
13.00 – 14.00 Mellem klasse 
14.00 – 15.00 Svær klasse

Rosetter til finaledeltagerne, og ærespræmie til vinderen.
Der vil være mulighed for at købe kage, kaffe og te – så husk madkurven.
Gyldig vaccination skal forevises ved indtjekning og udlevering af startnummer.
Deltagergebyr: kr 200,00. 

Regler: Keppni – er det islandske ord for konkurrence.  Gædingakeppni er en traditionel islandsk konkurrenceform, der inspireret af kåringsreglerne, og har til formål at udvælge den bedste ridehest.

Blossi-keppni har til formål at give ryttere på alle niveauer en mulighed for frit at vise sin hest, på den måde som rytteren synes giver den bedste præsentation af hesten med fokus på gangarternes kvalitet, takt, form og tempo. RID´s udstyrs – og veterinære regler er gældende, og herudover er dommerne er frit stillet ved bedømmelsen af ekvipagens præstation.

Der rides i tre grupper (max 20 i hver):   1. let     2. mellem     3. svær

Ekvipagen viser sin hest og hver gruppe gennemføres efter samme regler under speakers kommando til musik (ikke højt).

Der er afsat en time til hver gruppe, der rides over tre runder – udtagelse, B og A finale:

Udtagelse (2 runder af ca. 12 = 26 min):
10 ryttere (eller halvdelen af de tilmeldte) kaldes ind og starter på venstre volte – 4 min. Herefter skiftes volte og 1 minuts pause, og derefter rides på højre volte, først 1 minut hvor hesten vises i skridt – derefter 4 minutter frit ridt. De 5 bedste udtages til B-finalen.

De resterende 10 (eller den anden halvdel af de tilmeldte) gennemfører samme forløb.
De ryttere der ikke går til B-finalen er færdige med at ride.
3 minutters pause

B finale (ca. 13 min):
Alle 10 ryttere rider ind på venstre volte – 3 minutter. Herefter skiftes volte og 1 minuts pause, og derefter rides på højre volte først 1 minuts skridt under bedømmelse, derefter 3 minutters frit ridt. De 5 bedste udtages til A-finalen og forlader banen. De øvrige får ikke placering, men samles på midten og får kommentarer fra dommerne.

5 minutters pause

A finale (ca. 13 minutter):
Alle fem ryttere rider ind på højre volte – 3 minutter. Herefter skiftes volte og 1 minuts pause og 1 minuts skridt under bedømmelse, og herefter 3 minutter frit ridt. Dommerne giver kommentarer og placering – og præmieoverrækkelse.

Generelt for alle runder gælder det at, i sidste minut på hver volte kan der vises frit tempo på langsiden længst væk fra publikum.  I det omfang rytterne ikke indordner sig – så alle får lige mulighed for at vise frit tempo - kan speakeren styrer rytternes rækkefølge.

Arrangørens kontaktinfo

Blossi (Kirstine Nielsen)



Se arrangørklubben på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub

Mødested/startsted

Thysbjerg Ridecenter
Præstemarksvej 4
4241 Vemmelev
Danmark Vis på kort Navigér hertil