SÍÐA: Vejledende kåring

Lørdag den 5. november 2011

Har du en hest som du måske overvejer at stille til kåring? Kunne du tænke dig et fingerpeg om karaktererne? Hvad er godt ved den, hvad kan blive bedre? Skal jeg satse på kåringstræning i vinter?

Vi har fornøjelsen af at byde på en vejl. Kåring med avlsdommer Friðrik Már Sigurðsson. Friðrik har bl. andet været hoveddommer ved Forårskåringen i Herning og vi har sidst haft fornøjelsen af ham som dommer ved Det Nordsjællandske Følshow.

Der er mulighed for både at få bygningsbedømt og ridebedømt sin hest, eller kun én af delene.

Kåringen foregår på Nørregaard, Valbyvej 44, 3200 Helsinge. Bygningsbedømmelsen vil foregå i laden i tilfælde af dårligt vejr, ellers står vi oppe på pasbanen. Ridebedømmelsen foregår på passporet.

Publikum er selvfølgelig velkommen, men kåringen er ikke et decideret kursus, så hver hest vil ikke blive gennemgået offentligt. Deltagere med hest vil få mulighed for at få uddybet sine karakterer umiddelbart efter hesten er bedømt.

Kåringsskema med karakterer bliver udleveret til ejer.

Det er ikke muligt at få opstaldning, så hestene skal blive i traileren.

Evt. spørgsmål kan rettes til Camilla Gudmandsen på tlf. 21 68 43 28

Priser:

  • Bygningsbedømmelse:
    - medlemmer af Sida: 350,-
    - Ikke medlemmer: 375,-
  • Ridebedømmelse:
    - medlemmer af Sida: 350,-
    - Ikke medlemmer: 375,-
  • Byg og ridebedømmelse:
    - medlemmer af Sida: 500,-
    - Ikke medlemmer 550,-
Mødested/startsted

Nørregaard
Valbyvej 44
3200 Helsinge
Danmark Vis på kort Navigér hertil