DSU - Det sjællandske ungdomsstævne - 10 års jub.

9. - 10. juni 2012

Stævneudvalget for DSU inviterer hermed til det årlige junior- og ungdomsstævne på baneanlægget på Nørregård - Valbyvej 44, 3200 Helsinge d. 9. og 10. juni 2012.

I anledning af 10 års jubilæet afholdes der rytterfest om aftenen. Deltagelse i rytterfesten er gratis for ryttere.

Der rides på 250 m. ovalbane.

Der rides i følgende klasser:

  • T1, T2, T5 og T8
  • 4.1, 4.3, 4.5, 5.1
  • 3-gang

Klasserne opdeles i junior og ungdomsryttere. Husk at melde til i den rigtige klasse. Der er maksimal 24 pladser i hver af disse klasser og tilmeldingen lukkes, når det er opnået. Finalerne afvikles med A og B finaler i alle klasser, såfremt deltagerantallet er over 15.

Stævnet afvikles i henhold til bestemmelser i RID 2012. Stævnet afvikles som et DRL stævne og giver desuden mulighed for point til Ishesteligaen.

Max. antal deltagere 90 via tilmeldingen Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, der betyder at alle ryttere skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening, læs mere om reglerne og hvordan du får licens på www.islandshest.dk. Bemærk, at du skal have købt licens før du kan tilmelde dig, da du skal indtaste dit licensnr.

Priser:

  • Startgebyr pr. hest: 450,00 – for ryttere som kun vælger at deltage i 3-gang er startgebyret 300,00
  • Boks pr. hest: 350,00
  • Hest på fold pr. hest: 175,00
  • Camping: Gratis
  • Rytterfest – deltagelse for ikke-ryttere: kr. 100,-

En hest kan kun deltage med en rytter og en rytter kan kun tilmelde 2 heste.

Tilmelding er bindende og startgebyr refunderes kun ved fremvisning af dyrlæge- eller lægeerklæring. Der vil ikke kunne ændres i startlisterne efter tilmeldingsfristens udløb.

Ved indtjekning får du udleveret nummer til opsætning på fold eller boks.

Hingste skal stå på boks i nattetimerne. Hestenes ophold på fold og i boks er på rytterens eget ansvar. Dette inkluderer også fodring og vanding. Husk selv at medbringe hegnsmateriale til folden, samt foder og vandspande til din hest.

Både fold og boks skal afleveres udmuget og rengjort, inden man forlader stævnepladsen, er dette ikke gjort fremsendes der en regning på kr. 250,00 til ”synderen”.

Spåner til boks kan købes på Nørregård. Man er også velkommen til selv at medbringe spåner.

Når man tilmelder sig stævnet forpligtiger man sig samtidig til at hjælpe til ved stævnet. Hvis ikke man ønsker at hjælpe til koster det 300,00, og det markerer du ved tilmeldingen.

Man kan på forhånd gøre opmærksom på, hvad man ønsker at hjælpe til med: dommersekretær, indpisker, ledvogter, og oprydning. Man kan dog ikke forvente at få sit/sine ønsker opfyldt. Der mangler ofte nogen til oprydningen, så det vil være dejligt med flere hænder til dette.

Sponsorer: Ønsker du at sponsere en præmie eller på anden måde støtte stævnet, så kontakt info@ungdomsstaevnet.dk.

Tilmeldte ekvipager og tidsprogram vil være at finde på www.ungdomsstaevnet.dk senest d. 2. juni 2012. Tilmeldingen åbner d. 20. marts 2012 kl. 20:00 via SPORTI og lukkes ved 90 deltagere eller d. 21. maj 2012.

Med venlige hilsner

Stævneudvalget

Arrangørens kontaktinfo

Dyrdilmyri



Se arrangørklubben på SPORTI

Dyrdilmyri

Mødested/startsted

Nørregård
Valbyvej 44
3200 Helsinge
Danmark Vis på kort Navigér hertil