Privacy

Translations is pending...

Persondatapolitik fra SPORTI
24. maj 2018

Indsamling og behandling af dine personlige oplysninger

SPORTI indsamler og behandler data om dig når du:

  • Opretter en profil
  • Tilmelder dig til arrangementer
  • Køber en billet
  • Melder dig ind i en klub
  • Betaler kontingent til en klub
  • Deltager i et motionsarrangement med tidtagning af SPORTI
  • Lader dig tracke med GPS til et motionsarrangement

Al behandling af data foregår via www.sporti.dk eller i vores tidtagningssoftware.

SPORTI behandler data på vegne af en arrangør eller klub. Det er arrangøren/klubben der bestemmer hvilke oplysninger de skal bruge fra dig i forbindelse med deres arrangement/medlemskab.

Dine oplysninger videregives udelukkende til arrangøren/klubben.

Hvilke oplysninger indsamles og hvordan bruges de?

Oplysninger i din SPORTI-profil
Din SPORTI-profil indeholder de oplysninger du typisk skal afgive i forbindelse med en tilmelding og betaling (og dermed sikre en hurtig gennemførelse). Hvis du foretager tilmeldinger for andre, så kan deres oplysninger også gemmes under din profil.

  • For- og efternavn: Til identifikation af dig på startlister, resultatlister
  • Køn: Til opdeling i Kvinder/Mænd i forbindelse med resultater
  • Fødselsdato: Til udregning af alder på løbsdagen for inddeling i aldersgrupper eller for kontrol af minimumsalder, til kontrol af medlemskab i en klub
  • E-mail: Til kommunikation med SPORTI og arrangøren/klubben, til login i din SPORTI-profil
  • Adresse (vej, postnr., by, land): Bruges typisk hvis arrangøren skal kontakte dig direkte, f.eks. fremsendelse af startnummer eller udsendelse af medlemsblad
  • Telefonnummer: Så arrangøren hurtigt kan kontakte dig
  • Adgangskode: Til login i din profil – gemmes krypteret så ikke engang SPORTI kan se den.
  • Login via sociale medier: Til login i din profil med de samme loginoplysninger som det valgte sociale medie. Vi gemmer en tilladelse fra det sociale medie (et token) samt dit id til det sociale medie. Du kan altid bede om at få slettet denne forbindelse. Vi kan ikke se din adgangskode.

Køn, alder, by og land bruges desuden anonymt til at vise arrangøren statistik over deres tilmeldinger.

I forbindelse med en tilmelding til et arrangement
Tilmelder du dig til et arrangement kan der indsamles oplysninger specifikt til arrangementet f.eks.: 

  • Valg af distance/Disciplin: 35 km, 125 km, Tölt, Gangart m.v.
  • Valg af startgruppe: Tidspunkt for start på distancen
  • Mobilnummer: Hvis du køber en SMS for tilsendelse af dit resultat
  • Tilkøb: Tilkøb af tøj, forplejning, overnatning m.v.
  • Medlemsoplysninger: Medlemsnummer, licensnummer
  • Spørgsmål: Hvor har du hørt om arrangementet fra?
  • Kontakt ved uheld: Kontaktperson og telefonnummer

Du kan altid kontakte arrangøren for det enkelte arrangement og spørge hvad de enkelte oplysninger skal bruges til.

Ordre- og betalingsoplysninger
Når din tilmelding og betaling er gennemført gemmes oplysninger som en ordre i SPORTI’s system. Ordren indeholder alle oplysninger der er relevant i forhold til din tilmelding, herunder priser, tilkøb, rabatter og betalingsmetode. 

Har du en profil på SPORTI bliver din ordre automatisk tilknyttet din profil og du kan se en historik over dine ordrer via SPORTI.

Af hensyn til vores regnskab er det ikke muligt at slette en ordre.
De betalingsoplysninger du indtaster bliver aldrig gemt og er ikke tilgængelige for SPORTI efter købet er gennemført. Alle betalinger bliver behandlet af en certificeret underleverandør (epay) og SPORTI ser aldrig betalingskortoplysningerne.

E-mails
SPORTI sender følgende e-mails:

  • Godkendelse af oprettelse af profil
  • Bekræftelse på oprettelse af profil
  • Kvittering for gennemført tilmelding
  • Faktura kvittering for gennemført betaling
  • Mail om brug af SPORTI Race GPS

SPORTI udsender IKKE nyhedsbreve.

Arrangøren/klubben kan kontakte dig på e-mail med oplysninger om det arrangement du er tilmeldt/om forhold der er relevant for den klub du er medlem af. Udsendelse af disse mails kan ske via SPORTI’s system, men de er udsendt af arrangøren/klubben.
Vi registrerer om en e-mail bliver leveret for at kunne fortælle om en e-mail er nået frem eller ej.

Offentligt tilgængelige oplysninger

Startlister/deltagerlister
Når du har tilmeldt dig til et arrangement, så bliver dit navn, valg af distance/disciplin, startnummer, by og holdnavn/klub vist på en offentlig deltagerliste.

Resultatlister
Har du deltaget i et motionsløb (løb, cykling, rulleskøjter, triathlon m.v.) så vises dit navn, distance, startnummer, land, holdnavn samt dine registrerede tider på en offentlig resultatliste. 

SPORTI Race GPS
Til udvalgte motionsløb er det muligt at lade sig tracke via en mobiltelefon. Dermed kan venner, familie og resten af publikum følge dig ude på ruten via en app.
Når du starter tracking via SPORTI Race GPS accepterer du at dele oplysninger om din placering. Trackingen stopper du når stoppper tracking i app’en og senest når eventet er slut. 

Nogle af de nævnte oplysninger kan desuden forekomme på storskærme til et motionsarrangement og/eller blive meddelt over højtaleren af en speaker. Det er med det formål at hjælpe publikum med at følge med i motionsarrangementet og få live-opdatering om resultater.

Dine rettigheder

Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:

  • Retten til at blive oplyst om behandlingen af data
  • Retten til indsigt i egne personoplysninger
  • Retten til berigtigelse
  • Retten til sletning
  • Retten til begrænsning af behandling
  • Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
  • Retten til indsigelse

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os på info@sporti.dk. Vi svarer på henvendelser indenfor max. 20 arbejdsdage.

Du kan altid få slettet din profil ved at sende en mail til SPORTI på info@sporti.dk med angivelse af navn og adresse.

Husk, at hvis du har en profil på SPORTI kan du altid se hvilke oplysninger vi har om dig samt se en historik over dine tilmeldinger/køb.

Hvordan er sikkerheden hos SPORTI?

For at forhindre uautoriseret adgang til de oplysninger du har givet os, gør SPORTI sit yderste for at beskytte dine personlige oplysninger. Alle oplysninger vedrørende betalinger sendes krypteret (128-bit) til Nets via en certificeret betalingsgateway og hverken SPORTI eller arrangørerne har adgang til kortoplysningerne i forbindelse med en betaling. 

Din profil på SPORTI er beskyttet ved hjælp af et brugernavn og en adgangskode.

Cookies

Cookies – Hvad er det?
En cookie er et lille stykke program, der gemmes på din harddisk med oplysninger om din computer. Den bruges ikke til indsamling af personlige oplysninger. 

SPORTI anvender cookies til at identificere hvilken computer du arbejder fra gennem hele tilmeldings- og betalingsprocessen. Har du valgt at indstille din Internet browser til ikke at modtage cookies, kan du godt besøge SPORTI’s hjemmesider, men du kan ikke gennemføre en tilmelding og betaling.

Som udgangspunkt gemmer vi ingen personlige informationer i COOKIES. Når du logger ind med en SPORTI profil, gemmer vi en nøgle i en cookie. Vi bruger Google Analytics cookies til at følge med i hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi løbende kan forbedre den.

Log filer
Vi logger IP-adresser (en slags computerens cpr. nummer) for at administrere web-sitet, håndtere købsprocessen, indsamle demografiske informationer om brugerne med mere. IP-adresser indeholder ingen personidentificerbare oplysninger.

Links til andre sider

SPORTI’s hjemmeside indeholder links til mange andre hjemmesider. Bemærk venligst, at SPORTI ikke er ansvarlig for behandlingen af personlige oplysninger på disse hjemmesider vi linker til. Denne persondatapolitik er kun gældende for behandlingen af personlige oplysninger på www.sporti.dk.

Ændringer til SPORTI’s persondatapolitik

Hvis der forekommer ændringer i vilkårene i denne onlineerklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, offentliggør SPORTI disse ændringer og opdaterer ændringsdatoen i dokumentet, så du altid er klar over, hvilke oplysninger vi indsamler online, hvordan vi bruger dem, og hvilke valg du har.

Persondatapolitikken er senest opdateret den 24. maj 2018.

Kontakt vedrørende SPORTI’s persondatapolitik

Har du kommentarer eller spørgsmål til vores regler omkring beskyttelse af personlige oplysninger kan du sende dem til info@sporti.dk.

SPORTI I/S
Bryndumvej 108
6715 Esbjerg N
CVR-nr. 31 14 04 39

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.