Sunday 29 July 2012
Det er med stor fornøjelse, at vi nu kan præsentere et nyt motionsløb her i Fjelstrup. Overskuddet fra løbet går ubeskåret til renovering- og udvidelse af faciliteterne i idrætshallen.
Startsted:
Skolegården, Fjelstrup Skole, Skolebakken 10, Fjelstrup, 6100 Haderslev.
Omklædning/Parkering:
Der vil være mulighed for omklædning og bad. Udover tydelig skiltning, sender vi mails med yderligere info til alle deltagere der angiver deres mail ved tilmeldingen.
Startnumre:
Udleveres i startområdet fra kl. 9.00. Startnummeret skal placeres, så det tydeligt kan ses forfra.
Opbevaring:
Vi tilbyder værdiopbevaring. Opbevaringen sker på eget ansvar på bemandet område.
Ruten:
Der løbes omgange á 1/8 marathon. Hver omgang er således 5,27 km. Vi har fået en unik mulighed for, at lave en rute igennem et areal, der normalt ikke er åben for offentligheden. Det giver en fin kuperet rute med minimal trafik, samt både asfalt-, grus-, og skovestier. Der er ca. 45 højdemeter pr. omgang! Se rutekort
Priser:
Tilmelding:
Online tilmelding og betaling senest 15. juli på SPORTI.
Deltagergebyr refunderes ikke. Begrænset eftertilmeding på dagen er mulig.
Eftertilmedinsgebyr er, ud over normalpris, 50 kr. (20 kr. for børneløb).
Depoter:
Der er væskedepot med vand og energidrik ved start/mål samt midt på ruten.
1 stk frugt til alle efter endt løbetur.
For langdistanceløberne vil der i målområdet også fra kl. 12.30 være cola, slik, chips, rosiner mm., ligesom der er borde til egen forplejning og skiftetøj.
Præmier:
Der er præmier til vinder i både M og K i alle distancer. Der er medaljer til alle der mindst gennemfører marathon. Der vil også være lodtrækning på startnumre.
Tidtagning:
Der er manuel tidtagning. Vi bruger softwareprogrammet RaceTimer, der er specielt udviklet til formålet. Resultatlister ophænges løbende, ligesom de kan findes efterfølgende på hjemmesiden.
Børneløb (til og med 10 år):
Alle (børn) der deltager i børneløbet får medalje. Forældre må gerne følges med deres barn rundt. Der vil være hjælpere der cykler med såvel forrest, i midten og bagerst. Se rutekort
OBS: 10,54 km sættes først i gang EFTER præmieoverrækkelse i børneløb
Vejledende tidplan:
Starttid | Distance | Tidsfrist | Præmieoverrakkelse |
---|---|---|---|
kl. 10.00 | 6-timersløb | 6 timer | kl. 16.15 |
kl. 10.30 | Marathon | 5 timer | kl. 14.30 |
kl. 11.00 | ½-marathon |
3 timer | kl. 12.55 |
kl. 11.15 | 3 km Børneløb |
1 time | kl. 11.44 |
kl. 11.46 | 10,54 km | 2 timer | kl. 12.50 |
kl. 12.00 | 5,27 km |
1½ time | kl. 12.45 |
Fjelstrup Idrætsforening
Skolegården, Fjelstrup Skole
Skolebakken 10
6100 Haderslev
Danmark
Show on map
Navigate here