Klubmøde DI

Sunday 6 September 2020

Kære klubber under Dansk Islandshesteforening

Vi indkalder hermed til møde for alle klubberne, som er medlem af Dansk Islandshesteforening.

Selvom vi har haft en noget anderledes sommer rent foreningsmæssigt er der stadig liv i forskellige ting, som berører islandshesteryttere – og avlere .

På mødet vil der, ud over almindelig information om hvad der rør sig i DI, være mulighed for at blive klogere på de nye kåringsregler og blup. Et emne, som vedrører enhver hesteejer, da det er resultatet af dette vi rider på.

Vi vil på tværs af klubberne dele erfaringer med hvordan corona-nedlukningen har påvirket klubarbejdet i både positiv og negativ retning, og få en snak om, hvordan vi kan tænke nyt når vi kan være samlet hver for sig.

Rundt om i landet arbejdes der på at hegne større områder ind til fordel for biodiversiteten (og måske til ulempe for os ryttere og andre brugere af skoven). Vi arbejder på at få en god dialog og brugbare input omkring emnet, således at vi ude i klubberne bliver bedre rustet til at navigere i dette politiske felt, så vi fortsat kan have gode ridemuligheder i naturen.

Der vil muligvis komme andre emner på en dagsordenen, som udsendes kort før mødet.

Deltagelse i mødet er gratis for den første deltager fra hver klub.

Efterfølgende deltagere koster 150,- kr pr person. Ekskl. Sportigebyr.

Mødet holdes i Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter på  Fyn.

Tilmelding foregår via sporti.dk senest 1. september.

Organizer contact info

Dansk Islandshesteforening - Klubkomiteen



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Meeting / starting place

Vissenbjerghallen
Idrætsvej 3
5492 Vissenbjerg
Danmark Show on map Navigate here