Talent Team Nord: Sommer hyggestævne

Saturday 13 August 2022

Velkommen til Sommer hyggestævne hos Talent Team Nord!

Stævnet afvikles på ovalbanen (250 meter) på Stutteri Troldkær, Troldkærvej 2, 9982 Aalbæk. Stævnet afholdes den 13. August 2022 med start kl. 9.00.

Ved stævnet vil følgende klasser blive afviklet:

Tölt-klasser

  • Junior Tölt - Valgfrit tempo tölt på begge volter
  • Let Tölt - Valgfrit tempo tölt på begge volter
  • Svær Tölt - Langsom tölt, herefter skiftes volte, Langsom tölt på kortsiden med tydelig øgning på langsiden og Middel-hurtig tölt
  • Futurity Tölt - Valgfrit tempo tölt på begge volter, man må også gerne vise temposkift eller tölt for løse tøjler
  • Løs-tøjle Tölt - Valgfrit tempo tölt, Langsom tölt, skifte volte, Tölt for løse tøjler hvor tøjlen holdes i den ene hånd og uden kontakt til hestens mund. Sidste opgavedel tæller dobbelt.

Gangarts-klasser

  • Junior 4-gang - Tölt, Trav, Skridt og Galop, alle gangarter vises i valgfrit tempo
  • Let 4-gang - Tölt, Trav, Skridt og Galop, alle gangarter vises i valgfrit tempo
  • Svær 4-gang - Langsom tölt, Langsom-middel trav, Middel skridt, Langsom-middel Galop og Middel-hurtig tölt
  • Futurity 4-gang - Tölt, Trav, Skridt og Galop i valgfrit tempo
  • 5-gang - Valgfrit tempo tölt, Langsom-middel Trav, middel Skridt, Langsom-middel Galop, Pas. Man har 3 gennemløb i pas, man skal mindst vise ½ langside for at få en karakter. Tölt og Pas tæller dobbelt.
  • 3-gang - Tölt, trav og skridt, alle rides i valgfrit tempo

Øvrige klasser

  • Pas for begyndere - 50m stilpas uden tidtagning. Der gives 3 karakterer, en for lægning, en for paskvalitet og en for nedtagning. Man har 2 gennemløb hvor det bedste tæller. Rides på passporet.
  • Pimp-your-pony - med eller uden trækker. Man har 2 omgange alene på banen i valgfri gangart/gangarter. Der gives en karakter for pyntning af hest og rytter, og en karakter for rytterens opstilling. Alle heste og ryttere samles på banen når klassen er slut til præmieoverrækkelse.

Pimp-your-pony: Til og med 10 år
Junior: Til og med 15 år
Futurity: Heste født i 2017 og 2016

Der afholdes A-finaler i klasser med min. 8 deltagere, undtagen Futurity-klasser og Pas for begyndere, her er der præmieoverrækkelse efter klassen.

I klasser med færre end 8 deltagere præmiers de 3 bedste.

Hesten skal minimum være 5 år for at deltage.
5 års heste må max gå 2 gange
6 års heste må max gå 3 gange
7+års heste må max gå 4 gange
Man må ride én tölt-klasse og/eller én gangarts-klasse + én af de øvrige klasser på den samme hest.

Der er plads til 80 deltagere. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princip. Der rides efter FEIF Rules & Regulations 2022 sports-regler hvad angår udstyr og skoning.

Rytterlicens er ikke nødvendig.

Pris for deltagelse i stævnet:
Startgebyr: 400kr.inkl. Fold, man skal selv medbringe hegn og strøm
Hvis man KUN rider Pimp-your-pony: 200kr. 
Leje af boks: 250kr. (begrænset antal)
Alle ekspeditioner pålægges SPORTI administrationsgebyr

Det er muligt at købe forskelligt mad og drikke på stævnepladsen.

Tilmeldingen til stævnet sker via SPORTI fra den 1. juli 2022 kl. 18:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding. Tilmeldingen er bindende. Bliver man forhindret, er man velkommen til at sælge sin plads, dog ikke efter sidste dag for ændringer. Der modtages ingen ændringer efter d. 1. August kl. 18. Ændringer foretages imod et gebyr på 50 kr., gælder også ved salg af plads.

Der skal medbringes udfyldt tro- og loveerklæring samt gyldige vaccinationspapirer.
Check-in fra kl. 7.30 til 10.00, dog senest 1 time før klassens start.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet.

Tidsplan vil blive sendt ud samt være på facebooksiden et par dage før stævnet.

Forbehold for aflysning: Stævnet vil blive afviklet under Staten, DIF og DI’s retningslinjer for afholdelse af arrangementer af denne størrelse. Såfremt stævnet skal aflyses grundet restriktioner, forbeholder stævneledelsen sig retten til at fratrække et administrationsgebyr på 50 dkr. pr. tilmelding til dækning af omkostninger ved tilbagebetaling af tilmeldingsbeløb.

Spørgsmål vedrørende stævnet kan sendes til talentteamnord-staevne@outlook.dk

Organizer contact info

Talent Team Nord



Se arrangørklubben på SPORTI

Talent Team Nord

Meeting / starting place

Stutteri Troldkær
Troldkærvej 2
9982 Ålbæk
Danmark Show on map Navigate here