Copenhagen Inline Challenge 2012

Søndag den 9. september 2012

De foreløbige resultater er at finde her: live.sporti.dk
De endelige resultater og diplomer forventes klar onsdag den 12. september.

København lægger søndag den 9. september 2012 gader til et rigtigt rulleskøjteløb. I denne 4. udgave af Copenhagen Inline Challenge kan du vælge at deltage på 3 distancer:

  • 7, 14 og 21 km motionsløb, start kl. 11:15
    Aldersgrænse: født i år 2000 eller tidligere, eller i følge med voksen.
  • 3 km børneløb, start kl. 12:45
    Aldersgrænse: født i år 2000 eller senere.
  • 42 km motionsløb, start kl 13:30
    Aldersgrænse: født i år 1998 eller tidligere.

Løbene bliver afviklet som rigtige landevejs-rulleskøjteløb som man ser dem mange steder i udlandet, og der vil være elektronisk tidtagning med chip. Ruten der køres på har start og mål ved Islands Brygge Metrostation i Ørestad Nord, - blot 2 km. fra Københavns Rådhusplads. Hele ruten på 7 km vil være afspærret for anden trafik.

Afhentning af startnr. skal ske i startområdet den 9. september fra kl 9.00 og frem til 1 time før start på løb.

Der er rabat ved tilmelding senest 31. maj. Sidste frist for online tilmelding til normalpris er 2. september. Eftertilmelding online er mulig fra 3. til 8. september til forhøjet pris. Der vil også være mulighed for eftertilmelding på dagen frem til 1 time før start på løb.

Der er lukket for bestilling af event t-shirt, men vi har købt nogle ekstra, så måske du er heldig at der er en du kan købe på dagen!

Der er krav om at alle deltagere bruger hjelm (cykelhjelm) i løbene. Har du ikke en, kan du leje en for kr. 30,-, dette skal vælges på tilmeldingen.

Arrangør af løbet er Vesterbro Rulleskøjte Klub.

Læs mere om løbet på løbets hjemmeside

Arrangørens kontaktinfo

Copenhagen Inline Challenge


Mødested/startsted

Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: Start og mål ved Islands Brygge Metrostation