Skeifa: Kombineret salgsdag og brugtmarked

Søndag den 25. maj 2014

Efter et flot salgsshow i efteråret fra Hedebo töltheste, Stald Sepi og Svennebjerg, har bestyrelsen valgt at videreføre idéen, så private får mulighed for at fremvise deres heste til salg.

Det kommer til at forløbe sådan, at:
- Du får 10 minutter stillet til rådighed, hvor du kan fremvise hesten
- Du vælger selv, om du vil stille med speaker, eller om vi skal speake for dig. Vælger du det sidste, skal vi have en beskrivelse med alle relevante oplysninger om hest, sælger og pris. Dette på skrift og let læseligt.
- Du skal efterfølgende være tilstede på pladsen for evt. henvendelser og spørgsmål.

Alle heste kan deltage, - unge som gamle, eneste krav er, at de skal være islandske heste med hestepas.

Der skal tilmeldes min. 10 heste, for at dagen gennemføres. Pris pr. hest 50 kr. + gebyr til Sporti.

Tilmelding via Sporti senest d. 10. maj, for evt. spørgsmål kontakt Rikke Sølvberg på mail: rs@skeifa.dk.

Du har også mulighed for at sælge dit gamle eller overskudende rideudstyr. Man står selv for salg, priser og opsætning af bod. Men vi afmærker et område til brugtmarked, og her vil være mulighed for parkering af bil. Der vil være salg af øl, vand, kage, slik og frugt, men medbring selv kaffekurven.

På gensyn
Bestyrelsen 

Arrangørens kontaktinfo

Skeifa



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

Davinde
Udlodgyden 52
5220 Odense SØ
Danmark Vis på kort Navigér hertil