Der er lukket for online tilmelding

Sidste frist var torsdag den 31. august 2017 kl. 23:59.

Blossi stævnet 2017 - ABCD

9. - 10. september 2017

Tilkøb

Vi glæder os til at kunne byde velkommen til BLOSSI-STÆVNET 2017, som afvikles på Tjenergården, Møllebakkevej 66, 4243 Rude.

STÆVNESTATUS
Blossistævnet er et ABCD-stævne.

REGLEMENT
Der rides efter FIPO 2017 og de danske særregler. Det er rytters ansvar at være bekendt med reglerne. Det er ikke muligt at klasse op fra B-klasser til A-klasser.

RYTTERLICENS
Se under Klasser.

KLASSER

  • 4.1, 5.1, T2, T1, PP1 (kræver A-licens, kræver dokumenteret kvalifikation, se nedenfor)
  • T3, T4, 4.2, 5.2, PP1 (kræver B,C eller D-licens. Kun ryttere med B-licens (eller højere) får indsendt resultater til DRL)
  • T5, T8, 4.3, 4.5 (kræver C eller D-licens. Kun ryttere med C-licens (eller højere) får indsendt resultater til DRL)

KVALIFIKATION TIL T1, T2, 4.1 og 5.1
For at kunne ride T1, T2, 4.1 eller 5.1 skal man på ekvipageniveau have opnået kvalifikationsregler efter gældende regler (jf. DIs hjemmeside)

AFVIKLING AF DISCIPLIN
Der rides på en 250 m ovalbane og 200 meter passpor.

FINALER

  • Der rides A-finaler i 4.1, 5.1, T2, T1, hvis deltagerantal og program tillader det.
  • Der rides A-finaler i T3, T4, 4.2, 5.2, T5, T8, 4.3, 4.5 uanset deltagerantal.
  • Der afvikles B-finaler ved mere end 20 deltagere i en klasse.

JUNIORER
Der er ingen særskilte juniorklasser, så juniorerne rider sammen med seniorerne og på samme vilkår. Dog vil bedste juniorrytter i hver klasse få roset.

STARTGEBYR M.V.
600 kr - mulighed for opsætning af fold, wrap og camping er inkluderet i prisen.
Pris for ryttermiddag lørdag aften 150 kr.
Der er 10 bokse til rådighed (efter først til mølle-princippet), som koster 700 kr. Inkl strøelse.

TILMELDING
Tilmelding til stævnet kan ske via www.sporti.dk og åbner for BLOSSI medlemmer mandag den 14. august 2016 kl. 19.00 og onsdag den 16 august 2017 kl 22.00 for andre.

Tilmeldingen lukker torsdag den 31. august kl. 23.59 eller når max. deltagerantal er nået.

Vær omhyggelig med tilmelding til de rigtige klasser og volter, så vi slipper for de mange rettelser efterfølgende.

Plads til MAX 160 starter. Hver rytter kan MAX deltage med to heste. Der oprettes venteliste.

Ret til ændringer forbeholdes.

Alle ryttere skal være villige til at påtage sig en tildelt hjælperopgave under stævnet. Hjælperlister vil blive offentliggjort på Blossi's hjemmesiden en uge før.

PROGRAM, TIDSPLAN OG STARTLISTER

Stævnet afvikles fra lørdag morgen til søndag eftermiddag/aften.Program og tidsplan vil blive udsendt til de tilmeldte pr mail søndag inden stævnet.

Der afvikles udtagelser lørdag og finaler søndag.

Endelige startlister vil kunne ses på stævnepladsen senest en time før klassen starter.

FRAMELDING
Startgebyr refunderes ikke (undtagen ved fremsendelse af dyrlægeattest/lægeattest, hvor der refunderes det betalte beløb, pånær 100 kr.)

ÆNDRINGER
Det er det ikke tilladt at både hest og rytter ændres ved samme stævne. Ændringer skal ske indtil en time før klassen starter.

INDSYNING
Ved indsyning fremvises hestepas, stamtavle og vaccinationsbog eller gyldigt stævnepas samt du underskriver på stedet DI’s tro og love erklæring på at din hest er rask op til 3 uger før start.

Husk, at det ikke er tilladt at læsse hest af, før den er checket ind. Det bliver muligt at indsyne fredag eftermiddag/aften og lørdag morgen (præcise tidspunkter kommer senere)

RIDEHJELM
Er obligatorisk overalt på og omkring pladsen, så snart rytter befinder sig til hest.

FOLD – OPSTALDNING
Der vil blive anvist et område, hvor der kan etableres fold med medbragt hegnsmateriale og der er ikke mulighed for tilslutning til elhegn, så medbring egen strømforsyner. Der skal bruges hvide plastikpæle.

Hingste skal stå inde (i boks eller trailer) om natten.

Både folde og bokse skal muges før pladsen forlades. Hestemøg aflæsses på anvist sted.

CAMPING
Det er muligt at campere til stævnet, dog ikke strøm til campingvogn og telte.

HUNDE
Er velkomne, men skal hele tiden holdes i snor - husk at opsamle evt. efterladenskaber!

CAFETERIA
Er åbent hele weekenden så lad madpakken blive hjemme og støt stævnet.

Fredag aften kl. 20.00 er det muligt at købe et måltid varm mad, men det kræver en tilmelding, så vi kan disponere vores indkøb på forhånd.

Rytterfest
Rytterfest er lørdag aften hvor vi spiser god mad og hygger os. Koster 150,- 

Vi håber på godt ridevejr og vi glæder os til at se en masse glade ryttere og dejlige heste.

Venlig hilsen
Blossi's stævneudvalg

Mødested/startsted
Adresse: Tjernegården, Møllebakkevej 66, 4243 Rude, Danmark - [ se kort ]

9. - 10. september 2017

Blossi stævnet 2017 - ABCD

Tilmeldingsfrist: 31-08-2017, kl. 23:59

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.