ARRANGEMENTET ER AFLYST

Motionscykelløbet Ronde van Amager

Søndag den 1. april 2018

OM RONDE VAN AMAGER
Ronde van Amager er søsterløb til det legendariske Ronde van Borum, der for 4. år afvikles i Skivholme nær Aarhus, i 2018. Løbet er en hyldest til cykelklassikeren Ronde van Vlaanderen og forårsklassikerne generelt. I 2018 køres løbet d.1. April.

Løbet henvender sig til alle der elsker at se cykling i fjernsynet, men som også kan li´ selv at komme ud på rammen og give den gas. Kom og få en fed oplevelse, inden du skal hjem og se den i fjernsynet, mens du drikker en velfortjent kold belgisk øl!  

MOTIONSCYKELLØB
Motionscykelløbet køres som én åben klasse med plads til 200 deltagere. Der køres 10 omgange, inklusive ⅔ omgang master. Alle ryttere er velkomne til at deltage. Der er præmier til podiet, samt hurtigste pige… hun var rigtig hurtig i Aarhus sidste år.  

BILLETTER
Der er 200 billetter til salg, og det er først til mølle, billetprisen er 229 kroner, der er naturligvis chip tidstagning, og omgangstider der kan ses online med det samme. Billetter sættes til salg på fredag!

DET PRAKTISKE Dato: d.1. April 2018.
Starttidspunkt: klokken 09.30
Start: Amager
Distance: Rundstrækning af 10 kilometer x 10 med grus pavé (100 km).
Præmier: Ja, der er præmier der uddeles vilkårligt til folk der spurter på stregen, samt podiepræmier. Der køres én klasse, alle mod alle. Der er en fed præmie til hurtigste kvinde.
Startpakke: Med chip, startnummer osv. udleveres på dagen, kom i god tid, og medbring ID.
Parkering: Der er parkering, men ikke mange pladser tæt på – se løbsinfo senere.
Cykelhjelm: Ja, man får ikke lov at starte uden hjelm.
Tri styr: Nej, denne rute er på ingen måde velegnet til Tri cykler. Kompressionsstrømper på eget ansvar
Tilmelding: Sporti.dk (Billetter kommer til salg på fredag).

RUTEN
Ruten er hård med vind og en gruspavé til gengæld er den flad, grussektionen kan forceres på almindelig racercykel. Vi anbefaler minimum 25mm dæk. Skilte og flagvagter vil være på plads på dagen. Der er ingen biler på ruten, men der kan være andre gæster, vis hensyn! Billede af ruten kommer snarest.

FORPLEJNING
Det vil være muligt at tanke vand og energidrik i målzonen. Der er rundstykker til de morgenfriske, først til mølle. Alle ryttere vil modtage en startpakke med hyggelige ting til start, og til efter løbet. Det er muligt at tanke div. energi i målzonen under løbet. Det er koldt på Amager, så når løbet er afsluttet pakker vi sammen! Til gengæld vil det være muligt at veksle startnummeret til kaffe inde i byen, på steder hvor man kan se Flandern Rundt!

VINDERTRØJE
Den legendariske RvA vindertrøje kan vindes af hurtigste kvinde og hurtigste mand. Alle kan stille op og køre med om sejren, dog gælder det at hvis du får løn for at cykle kan du ikke vinde løbet (gælder kontinentalryttere og opefter, skriv til os vil du hører til den kategori og gerne vil deltage, så finder vi på noget sjovt! Tidligere har Würtz, Quaade og Reihs deltaget i Aarhus, det var rigtig hyggeligt!).

REGLER

  • Lad være med at være en idiot!
  • Kør fornuftigt: pas på andre og dig selv.
  • Tag dit affald med i mål – også den punkterede slange! Du må til gengæld gerne smide affaldet i målzonen når du passerer.
  • Lav stort hjemmefra, ruten har kun ét muldtoilet, det er ret luftigt – og du kan risikere kø!
  • Der må cykles stærkt – men der må også cykles langsomt. Man bliver ikke pillet ud hvis man er sat med en omgang – alle har lov at gennemføre. Du har ikke særligt lov til at overhale, fordi du er foran med en omgang, vent til der er plads. Vi sælger med vilje ikke flere billetter end at der bør være plads til at give den god gas, uden at ende med at sidde i kø.
  • Der skal bruges hjelm, det er ikke lovpligtigt, men det er det rigtige signal at sende i et motionscykelløb. Retro hold som f.eks. Squadra Molteni har dispensation til at køre med gammeldags
  • Banan hjelm… gælder KUN hvis du stiller op på stålcykel med skrårørsskiftere.
  • Der er ingen biler, men der kan være andre gæster, vis hensyn! Lad for guds skyld være med at råbe skældsord. Vi er heldige at have fået tilladelsen, vi vi gerne have den igen næste år!
  • Hvis du skal skifte slange eller reparere på din cykel, så lad være med at gøre det på ruten, træd ud til siden.
  • Følg altid løbsledelsens og evt. politiets anvisninger.
  • Vær opmærksom på at du kører på eget ansvar og risiko. Derfor kør ordentligt og ha’ dine forsikringer i orden.
  • Det er ikke tilladt at køre med tristyr. Det er på eget ansvar at cykle med kompressionsstrømper.

SPONSORER
Skal din virksomhed sponsorere noget sjovt i 2018 – der ikke koster en million? – skriv til os, vi har 3 pladser på årets vindertrøje. Den ryger i trykken i løbet af næste uge, så du skal rykke hurtigt. Du får – billetter til løbet – prof billeder af legendarisk trøje – en indrammet trøje til at hænge på kontoret – og vores evige taknemmelighed – det er altid svært med sponsorer første år nemlig!  

Mødested/startsted
Adresse: 8464 Galten, Danmark

1. april 2018 - AFLYST

Motionscykelløbet Ronde van Amager

Tilmeldingsfrist: 25-03-2018, kl. 23:59

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.