Bjarmí Isheste Eventstævne 2019

7. - 8. september 2019

Det er med kæmpe glæde og vores allerstørste fornøjelse at vi i Bjarmí Isheste invitere til årets Eventstævne på Gl. Klitgaard Camping – denne gang i weekenden den 07.-08. september 2019.

I 2018 rundede vi en stor milepæl – Vi kunne donere over 100.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse fra bare ét stævne. Vi glæder os rigtig meget til at gøre successen efter igen i 2019. Det eneste vi skal bruge er alle de fantastiske ryttere og tilskuere samt godt vejr - måske endnu bedre vejr end sidste år og endnu flere tilskuere!

Vi håber derfor I har lyst til at gøre det igen, igen, igen og være med til årets Eventstævne i Bjarmí Isheste på Gl. Klitgaard Camping.

  • Der kan startes i følgende klasser T.8 senior, T8 junior, T.7, T.5, T.4, T.3, 4.5 senior, 4.5 junior, 4.3, 4.2
  • Konkurrencerne vil blive redet efter gældende FIPO reglement, med danske særregler. Husk tro/love erklæring!
  • Da vi anvender DI’s dommere, kræver det rytterlicens at deltage til stævnet. Stævnet udbydes som et D-stævne og kræver derfor et D-licens, som koster 160 kr. Det er derfor muligt at deltage til stævnet selvom man ikke er medlem af DI men dog en lokal klub. Rytterlicensen kan købes på: https://www.sporti.dk/product.php?pid=69
  • Der vil være plads til 110 ekvipager til stævnet og maks. 30 i hver klasse. Det vil være efter først til mølle princippet og der vil blive oprettet ventelister til klasserne om nødvendigt. Husk maks. to heste pr. rytter!
  • Der vil blive lavet både A og B finaler i klasser med 15 ekvipager eller derover, og kun A finaler i klasser med mindre end 15 ekvipager. Er der dog tilmeldt 6 eller derunder i en klasse, så rides den som direkte finale.
  • Det koster kr. 650,- inkl. Sporti og betalingsgebyr at deltage i stævnet. Prisen er inklusiv fold – men husk selv at medbringe foldmaterialer. Overnatter din hest på folden, SKAL der være tilsluttet strøm til hegnet!
  • Der er mulighed for at leje boks. Hingste skal stå i boks. Pris for boks er kr. 750,-
  • Vi ønsker gerne hjælp til dommer sekretærer, så skriv endelig på tilmeldingen om I ønsker at hjælpe. Husk ingen stævne uden hjælpere!
  • Der vil igen blive arrangeret vores fantastiske fællesspisning lørdag aften med lækker helstegt pattegris med super fantastisk tilbehør fra Tårs Slagterhus og dessert. Prisen vil fremgå af tilmeldingen når den åbner på Sporti. Børn Under 3 år er gratis. Tilmeldingen til spisning tilkøbes direkte på Sporti, HUSK at tilmelde Jer, det plejer at være brandhyggeligt :-)
  • Der er mulighed for at campere på campingpladsen samt leje af hytter og dette kan du læse mere om på campingpladsens hjemmeside: gl-klitgaard.dk
    Al booking af overnatning foregår ved direkte henvendelse til campingpladsen v. Helle Kallmayer på tlf. 29 28 69 39
  • På campingpladsen er der mange sjove aktiviteter for børn såsom mini-zoo, legepladser, hoppepude og meget mere, så der vil være aktiviteter for hele familien!
  • Tilmeldingen starter søndag d. 30 juni kl. 20.00 og lukker igen d. 31. juli kl. 20.00 eller når det maksimale antal deltagere er nået.
  • Lad madpakken blive hjemme, for vi har endnu engang stablet et forrygende cafeteria på benene med masser af lækkert mad!
  • HUSK at dit hestepas skal være opdateret med de nye medicinsider og at din hest SKAL være passet med vaccinationer i henhold til gældende regler for stævneridning i Danmark!
    Ellers bliver vi nødsaget til at afvise hesten ved indtjekning.
  • Det vil være muligt at komme fredag, hvor ovalbanen ligeledes vil være åben til afprøvning. Tidsrummet for at tjekke ind og ovalbanens ”åbningstider” vil blive udmeldt i ugen op til stævnet. Lørdag foretages der løbene tjek-in, dog senest én time før klassens start.
  • Endelige og gældende startlister vil blive hængt op senest en time før klassens start. Husk at tjekke for eventuelle ændringer og hold dig klar i god tid.

Vær opmærksom på nedenstående:

  • Efter d. 31. juli 2019 refunderes startgebyr m.m. kun, ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring.
  • Efter d. 31. juli 2019 koster 150 kr. at ændre i tilmeldingen.

Spørgsmål vedr. stævnet rettes til Nikolai Svalebæk på tlf. 53 19 52 49  eller e-mail info@bjarmi.dk

Stævne programmet vil blive lagt ud i ugen op til stævnet bl.a. på vores facebook-side (facebook.com/bjarmi.heste) og på www.bjarmi.dk

Arrangørens kontaktinfo

Bjarmí Isheste


Mødested/startsted

Gl. Klitgaard Camping og Hytteby
Lyngbyvej 331
9480 Løkken
Danmark Vis på kort Navigér hertil