Randver: Kratluskerstævne i Sorø

Lørdag den 16. maj 2020

Randver holder Kratluskerstævne i Sorø

Lørdag d. 16 maj inviterer Randver til Kratluskerstævne i Sønderskoven ved Sorø – med base ved Randvers ovalbane på Fægangen ved Grønningen i Sorø

Stævnet er et hyggestævne, som ikke kræver rytterlicens. Alle heste skal være vaccineret korrekt, samt være sunde og raske!

Kratluskerstævnet er et stævne, som foregår i naturen, hvor man rider en afmærket rute. Langs ruten sidder der dommere – de såkaldte kratluskere – som bedømmer gangarter på markerede strækninger. På ruten er der opstillet markeringer, som viser, hvornår man er under bedømmelse, og hvilken gangart man skal vise.

Ruten er ca. 8 km.

Alle deltagere som ikke allerede har skovkort skal indløse dagskort – 60 kr. under 18 år/80 kr. over 18 år – købes her: https://www.stiftsor.dk/produkter/ 

Man kan ride alene eller man kan ride 2 sammen som hold.

Der skal vises skridt, tølt 2 gange (langsomt og valgfrit tempo), trav, galop og en valgfri gangart. Hvis man har vanskeligt ved en gangart fx hurtigere tølt, da lader man blot være at vise den – det er jo et hyggestævne ;-).

Rangering sker på baggrund af karakterbedømmelsen af gangarterne. Dommerteamet består af uddannede dommere og konkurrenceryttere – bedømmelse sker efter gældende regler for gangartsklasser. Tiden har ingen indflydelse på resultatet, og man må ride det tempo, man har lyst til.

Rytterne sendes ud på ruten med 3-4 minutters mellemrum, og der er tilladt at overhale hinanden – dog ikke i zoner med bedømte opgavedele – der må bagfrakommende ryttere vente til zonen er fri.

Når alle ryttere er i mål, vil der være præmieoverrækkelse.

Medbring kaffe/the. Der vil være mulighed for at købe kage. Der er en sandwich og en sodavand inkluderet i startgebyret – og vi spiser fælles efter endt ridt.

Max deltagerantal er 40 heste. Venteliste med plads til 10 heste.

Priser:
Randver-medlemmer: 250 kr.
Ikke-medlemmer: 300 kr.
Hjælper: 0 kr

Medbring eget foldgrej.

Hesten skal være vaccineret inden for det sidste år.

Af hensyn til startlisten, bedes du skrive på hvem du vil ride med hvis du vil ride på hold.

Randver søger et antal hjælpere i tidsrummet kl. 10-14
Som tak for denne uvurderlige hjælp vil der en sandwich og en sodavand.

Program for dagen:
Indsyning: kl. 8.30-9.30
Dommermøde: kl. 9.30
Ryttermøde: kl. 9.40
Stævnestart: kl. 10.00
Fælles frokost: ca. kl. 13.00

Vi glæder os til en hyggelig dag

Arrangørens kontaktinfo

Randver



Se arrangørklubben på SPORTI

Randver

Mødested/startsted

Randvers ovalbane
Fægangen
4180 Sorø
Danmark Vis på kort Navigér hertil