Austri: Alridstrænings weekend på Hedeland

19. - 20. juni 2021

Hyggelig træningsweekend i Alrid på Hedeland den 19.-20. juni 2021

Nu har du muligheden for at få undervisning i de forskellige discipliner i Alrid.

Austri inviterer til hyggelig undervisningsweekend med dygtige undervisere i lydighed (Helene Saltoft), gangarter (Kristiane Brun Hansen) og spring (Sidsel Sloth).

Du får muligheden at prøve dig selv og din hest af i de forskellige discipliner og få undervisning og feedback.

Dette er en weekend kun for Austri-medlemmer, og vi hjælpes ad med alt det praktiske, så som borddækning, oprydning, opsætning af spring mm. Arbejdsopgaver vil blive fordelt lørdag formiddag, når vi mødes kl. 10. Vi opfordrer til at medbringe kage eller andet hygge.

Det er først-til-mølle- princippet, der gælder og der vil blive oprettet venteliste.

Hele weekenden inkl. forplejning og overnatning kr. 750,00

Der vil være mulighed for overnatning og afterparty lørdag aften med spisning. Der er mulighed for at slå telt op eller sætte campingvogn op. – Husk du må ikke efterlade din hest uden opsyn på pladsen.

Deltagergebyr refunderes ikke medmindre, man har lægeerklæring eller din hest er syg, dyrlægeerklæring skal fremvises. Arrangementet afholdes efter covid-19 og herpes-4 restriktioner.

Kontakt Anette Hyldgaard

Arrangørens kontaktinfo

Alridsfællesskabet Austri


Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil