ASKA: Fra føl til ridehest v. Pernille Lyager

Torsdag den 24. februar 2022

Vi er så heldige at kunne tilbyde en aften i selskab med Pernille Lyager, som er uddannet berider og rideinstruktør ved Holar University i Island.

Pernille vil give jer et indblik i og viden om hvorledes man kan arbejde med den unge hest for at skabe den bedste ridehest. Hun vil i løbet af oplægget komme ind på:

  • Opdræt: hvornår og hvor meget?
  • Forberedelse til ridehest: Hvornår begynder det (hopper, vallakker og hingste)
  • Kommunikation: tillid og respekt
  • Opstart: arbejde fra jorden
  • Tilridning: Fundamentet for samarbejdet i
    fremtiden
  • Signaler: Hvad, hvordan og hvorfor
  • Guidelines i træningen - Træningspyramiden

Kom og nyd en aften i selskab med andre islandsheste elskere og bliv klogere på hvordan du kan arbejde med din hest.

Der vil være kaffe og the under arrangementet. Medbring gerne egen snack.

Tidspunkt: Torsdag den 24. februar 2022 kl. 19.00-21.30

Sted: Foreningernes hus, Kornbyen, Gl. Østergade 20, 8340 Malling

Pris: 300 kr. for Aska medlemmer og 350 kr. for ikke medlemmer, begge dele plus sporti gebyr.

Kontaktperson: Lone Premate, lone.premate@hotmail.com

Aska henholder sig til de på tidspunktet gældende forholdsregler i forebyggelsen af Covid smitte.
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. Ved aflysning tilbagebetales, minus sportigebyr.

Mød meget gerne op med en negativ covid test.

Om Pernille Lyager:
Pernille Lyager Møller er uddannet berider og rideinstruktør ved Hólar University i Island, hvor hun afsluttede sin eksamen i 2013 med årgangens højeste karakter i den afsluttende rideprøve. Hun har gjort sig bemærket ved stævner i Island og var bl.a. vinder af A-flokkur ved Fjórðungsmót Austerlands, hvor hun yderligere fik tildelt FT-prisen for “good horsemanship and riding”. Udover deltagelse til Landsmót i A-flokkur, b-flokkur og tølt T.1 (kun top 30 i landet kan deltage) har Pernille redet adskillige Islandmesterskaber og fremvist mange heste til kåring med god succes. 

Ved at arbejde for top trænere som bl.a. Sigurður Sigurðarson, Lena Zielinski, Bjarni Jónasson, Sylvía Sigurbjörnsdóttir og Árni Björn Pálsson har Pernille samlet en masse erfaring. Derudover har hun også drevet selvstændig træningstald i flere år, med tilridning, træning og undervisning. Pernille har undervist ryttere på alle niveauer både internationalt (bl.a. Island, Sverige, USA, Schweiz og Canada) og i Danmark.

Pernille har boet og arbejdet i Island i 9 år, men flyttede til DK i november 2018, hvor hun startede træningsstald. Derudover bruger hun meget tid på undervisning, både weekendkurser og privatundervisning.

Arrangørens kontaktinfo

Aska



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Foreningernes Hus, Kornbyen
Gl. Østergaardsvej 20
8340 Malling
Danmark Vis på kort Navigér hertil