Saga Svendborg: Fælles ridetur til Svelmø

Lørdag den 27. august 2022

I både 2020 og 2021 havde vi en fantastisk tur til Svelmø. På opfordring inviterer Saga Svendborg igen på fælles ridetur til Øhavets 'ukendte' ø, der er på kun 27 HA og har et rigt fugleliv og en smuk natur.

Vi mødes på Østergyden 36, 5600 Faaborg, hvor vi er rideklar kl. 11.00.

Vært på øen er Jan Villebro, og han fører an i sin traktor og viser os vejen over ebbevejen og rundt på øen. Derefter serveres der frokost; bøf af græskvæg fra øen eller friskfanget fisk. Drikkevarer købes også på stedet.  Hestene lukkes ud på en stor fold mens vi spiser, eller bindes til træer nær spisestedet.

Som noget nyt, kan man denne gang tage 1-2 gæster uden med over til øen. De kører i vognen bag traktoren med over til øen, hvor de kan gå en tur eller bade, inden de spiser sammen med alle rytterne.

Efter frokost rider vi tilbage til Fyn. Tilbagekomst ca. Kl. 15.00. Husk badetøj, hvis du har lyst til en dukkert.

Vejen over til øen er oftest oversvømmet pga. tidevandet, hvorfor deltagerne skal kunne ride i op til 70-100 cm vand. Se billeder fra turen i 2020, som også viser turen gennem vandet.

Ved tilmelding skal du angive om du vil have fisk eller bøf.
Tilmelding åbner for medlemmer den 1. juli 2022, kl. 20.00 og for ikke-medlemmer den 8. juli. Tilmeldingen lukker den 22. august.

Max antal deltagere er 40.

Deltagerpris inkl. frokost er 275 kr. for medlemmer og 325 kr. for ikke-medlemmer. Priserne er ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

Arrangørens kontaktinfo

Saga Svendborg



Se arrangørklubben på SPORTI

Saga Svendborg

Mødested/startsted

Østergyden 36
5600 Faaborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil