Stævne Langthjemvej (Dressur og spring)

10. - 11. september 2022

Vi vil gerne byde velkommen til stævne på Langthjemvej d. 10-11. september 2022 under sammenslutningen Nordjylland.

Stævnet afholdes udendørs. Springklasserne opvarmer på dressurbanen, og dressurklasserne varmer op på springbanen uden spring.

Lørdag rides dressur for hest og pony samt spring for pony. Søndag rides spring for hest, samt dressur for pony.

Stævnet er for alle, man behøver ikke at være medlem af nogen klub. Der er ikke krav til beklædning, dog skal alle ryttere bære ridehjelm. Hvis man springer og er under 18 år, skal man have sikkerhedsvest på 😊.

Husk sammenslutningens OUT-REGLER er gældende.

Der er mulighed for leje af dagsbokse – begrænset antal. Bestilles ved tilmelding her på Sporti.

I skridtklassen er det valgfrit om der er behov for hjælp i form af trækker eller hjælp på banen.

I skridtklassen er der deltagelsesrosetter.

I de øvrige klasser vil der være 1 roset for hver 3. deltager.

HOLDKONKURRENCEN
Som noget nyt udbyder vi holdkonkurrence i både spring og dressur. Et hold består af 3-4 ryttere, som rider dressur eller 3-4 ryttere, som springer. I konkurrencen er det kun de 3 bedste individuelle resultater, der tæller med i holdets samlede resultat.

Man kan deltage i holdkonkurrencen i alle dressurklasserne undtaget skridtprogrammet og programmerne med hjælp. I spring kan man deltage i LF, LE, LD og LC, (ikke clear round).

Holdkonkurrencen er en sideløbende konkurrence med de individuelle konkurrencer. Det vil sige at det er resultatet fra de individuelle konkurrencer, der bruges i holdkonkurrencerne og dette er en ekstra chance for placering. Alle på et hold behøver ikke at starte de samme klasser eller være på sammen niveau og holdet må godt bestå af både heste- og ponyekvipager. Det koster 75kr pr deltager på holdet at deltage i holdkonkurrencen ud over gebyret for klassen. Dvs. holdet betaler 225-300kr for at deltage i holdkonkurrencen alt efter om man er 3 eller 4 på holdet, plus gebyret for de klasser hver enkelt rytter tilmeldes.

Alle hold møder til præmieoverrækkelse og modtager en roset uanset placering. Præmieoverrækkelsen i holdkonkurrencerne, dressur og spring afholdes samlet om søndagen, når alle klasserne er reddet færdige og resultatet er opgjort. Det endelige tidspunkt fremgår af startlisterne.

Priser:
Ordinære klasser: 75kr.
Skridtklassen: 100 kr.
Dagsboks: 250kr. ink. hø
Holdkonkurrence: 75 kr. pr. deltager på holdet

Ved mindre end tre startere i LD1-2/ LC1-2-3 /LB1-2-3 ændre vi klasserne til procentklasser i dressur.

I forhold til ponydressur-klasser: Ved mere end 5 equipager i samme kategori dannes egen klasse, og dermed får klassen egen placering (og præmieoverrækkelse). Dvs. kommer der mere end fem kat 3. ponyer, danner de egen kategori og de placeres for sig.

Der vil være mulighed for at købe mad og drikke i madboden under hele stævnet.

Dagen før stævnet kl. 20.00 sendes de endelige starttider samt informationer omkring parkering.

Vi glæder os til at se en masse glade ryttere 😊

Arrangørens kontaktinfo

Langthjemvejs frivillige


Mødested/startsted

Langthjemvej 20
9900 Frederikshavn
Danmark Vis på kort Navigér hertil