Skeifa: Bomkursus målrettet islandske heste

Lørdag den 7. januar 2023

Lørdag den 7. januar 2023 afholdes der bomkursus målrettet islandske heste, med Eksamineret berider Lykke Reichert.

Kurset afholdes i 20x60 ridehus på Avernakgaard Ridecenter, Assensvej 275, 5250 Odense.

Kurset er for dig som ønsker at få redskaber og inspiration, til at smidiggøre og styrke din hest i din daglige træning. Der er fokus på at hesten bruger sin krop anatomisk korrekt, og gennem arbejdet over bomme opbygger styrke og smidighed. Bomarbejdet kan være et værdifuldt redskab i forbindelse med at løse problemer og udfordringer i den daglige træning, og langt de fleste heste finder det sjovt og udfordrende.
Der vil på kurset være fokus på blandt andet; overgange, temposkift, bøjning og ligeudretning.

Bomkurset er for alle, uanset om du er ung, gammel, stævnerytter eller er til hygge og tur. Lykke har erfaring i undervisning i dressur og bomarbejde med den islandske hest, og tilpasser undervisningen til den enkelte rytters niveau.

Der rides i hold af 2 ryttere i 45 minutter ad gangen.

Der kan tilmeldes to niveauer, og holdene sammensættes efter niveau.

  • Niveau 1: Skridt og trav
  • Niveau 2: Trav og galop

Prisen for 45 minutters undervisning er 250,- pr. rytter samt 65,- for leje af ridehus.

Leje af ridehus afregnes direkte til Avernakgaard Ridecenter på kursusdagen.

Tilmelding er senest fredag den 30. december 2022, og er bindende. Såfremt man er forhindret i at deltage, står man selv for at sælge sin plads.

Kurset har plads til 10 deltagere og afholdes ved mindst 4 tilmeldte. 
Vi forventer at starte klokken 10, lørdag den 7. Januar 2023.

Kontaktperson: Sara Pakula, mobil:31 14 61 21 – email: sara_pakula@hotmail.com.

Hilsen
Sara Pakula og Skeifa’s aktivitetsudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Skeifa - Fyns islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

Avernakgaard Ridecenter
Assensvej 275
5250 Odense SV
Danmark Vis på kort Navigér hertil