Gandur foredrag: Match af hoppe og Hingst

Onsdag den 8. februar 2023

Det at finde den helt rette hingst til sin hoppe kan være vanskeligt.
Så hvordan finder du egentligt det rette hingste Match til din hoppe??

Gandur åbner endnu engang dørene til et spændende foredrag med Hildur Sigmarsdóttir.
Hildur vil denne Gang give os gode fif til hvordan vi får valgt den rette hingst til vores hoppe. Hvad er det for en hest vi ønsker at avle? Og hvordan kigger man objektivt på sin hoppe og ikke mindst på den hingst man nu har i kikkerten. Samt hun vil komme ind på hvordan man kan bruge både Blup og Worldfengur som en guide og ikke mindst hvordan man skal læse og forstå kommentarerne på kåringer. 

Aftenen vil være en kombination af Hildurs oplæg og vidensdeling samt alle de spørgsmål i måtte side med.

Lidt om Hildur – Hun har haft med heste at gøre hele livet og stort set altid interesseret sig for avl – naturligvis med omdrejningspunkt omkring sind, bevægelser og bygning.
Hidur er uddannet instruktør fra Hólar, og har blandt andet arbejdet for Einar Øder Magnússon, Svanhvít Kristjánsdóttir, Sigurdur Sigurdsson og Tómas Snorrason. Derudover er Hildur en habil konkurrencerytter og avler, ligesom hun senest har uddannet sig til gæðingakeppni-dommer.
Til daglig driver Hildur, Stutteri Frisendal som er et lille stutteri beliggende på Djursland. Her står hendes 3 første klasses hingste til rådighed til bedækning, samt hun tager heste i tilridning og træning både med henblik på salg og kåring. 

Aftenen er gratis for dig som Gandur medlem. – Ikke medlemmer kan deltage for 100,-

Gandur er vært ved Kaffe, te, vand og kage.

Tid. 18.30 – 21.30 ca.

Arrangørens kontaktinfo

Gandur / Stine Madsen



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Mødested/startsted

Markant Børkop
Ågade 6
7080 Børkop
Danmark Vis på kort Navigér hertil