Teitur: Kursus med Maj-Brit Rønnov

19. - 20. august 2023

Jeg kommer til Sjælland og tilbyder 2 kurser. Jeg bygger dem op udelukkende med fokus på den islandske hest. Det er vigtigt for mig at man har en god kontakt til sin hest og at man mærker den vil én og nyder selskabet og arbejdet med den. Jeg har i over 15 år udbudt undervisning, ridelejre, weekendkurser mm med hovedfokus på at styrke samarbejdet med hesten, nørde i dens psykologi, reaktioner og kommunikation. Sammen med dette har jeg en stor interesse i at give mine kursister redskaber til at arbejde med hesten på forskellige måder, der styrker dens balance, muskulatur, kropskontrol og lysten til at lære.
Normalt afholder disse kurser på mit kursuscenter i Ringkøbing, men jeg har i samarbejde med Anette Bøgvald Sainis planlagt to kurser på hendes sted.

Kursus 2: 19-20 august - Balancering af DIG og din hest
Dette kursus sætter fokus på både DIN og din hests balance. Vi skal igennem en række øvelser på egen krop, der giver jer et indblik i hvordan jeres balance og kropskontrol er. Vi skal arbejde med åndedrættet - så vi bedre kan give vores krop ilt, få styr på pulsen og skabe ro sammen med hesten.
Vi skal arbejde med hestens balance igennem en række forskellige øvelser og vi skal nørde i hvordan i kan styrke netop jeres hests svagheder. Vi skal kigge på gangarterne og nørde styrke - så i har mulighed for at skabe det bedste styrke og læringsmiljø for hesten.
Endnu mere fokus på at mærke hestens svagheder og kunne guide til at blive stærkere.
I vil få en enelektion med indhold tilpasset jeres behov.

Generel info:
Jeg har en uddannelse indenfor hesteadfærd taget hos Kelly Marks i England. Der ud over har jeg trænet hos Tristan Tucker som har skabt TRT - Metoderne. Jeg arbejder ikke helt ens med alle heste - men kigger på dem og tilpasser træningen hestens behov.
I kan læse mere om mig på www.majbrit-roennov.dk eller følge mig på facebook / Instagram under navnet Maj-Brit Rønnov.

Praktisk information:
Prisen pr. kursus er 1875 kr. ekskl. SPORTI administrationsgebyr.
Der er plads til 10 deltagere med hest.

Jeg glæder mig til at komme på besøg og nørde med jeres heste og give jer en masse gode redskaber til hesten.  

Arrangørens kontaktinfo

Teitur Amager



Se arrangørklubben på SPORTI

Teitur

Mødested/startsted

Tømmerupvej 269
2791 Dragør
Danmark Vis på kort Navigér hertil