Söndag den 25. augusti 2013

Europas største kvindetri d. 25. august 2013
- nemmere end du tror
Få en oplevelsesrig søndag, Brøndby Triathlon Club inviterer.
Brøndby Triathlon Club har i samarbejde med Club La Santa, Snow Fun, Craft & Vestbad – samt vores øvrige sponsorer – hermed fornøjelsen af at invitere dig med til Europas største kvindetriathlon med over 1300 deltagere.
Tag din veninde, arbejdskollega, mor eller søster med til nogle sjove timer og sundt samvær. Man behøver ikke være en jernkvinde for at deltage. Det eneste det kræver er lidt vilje, en badedragt, en cykel + hjelm og et par løbesko.
Vi har deltagerbegrænsning på 1350 deltagere efter “først til mølle” princippet. Så tilmeld dig i god tid.
Stævnet afvikles i Brøndby med start – og målområde ved Vestbad. Ruterne foregår omkring Vestbad og er tydeligt afmærkede.
Desuden står mange frivillige hjælpere klar til at vise vej, og politiet sørger for, at den normale trafik ikke generer deltagerne.
Der er masser af plads til tilskuere, så både mand, kæreste, børn og veninder er velkomne til at hygge og heppe ved målområdet og langs ruten.
Kvinder støtter kvinder Vi støtter Alexandra kollegiet et kollegium for unge mødre under uddannelse samt deres børn – med 10 kr. pr. deltager. Læs mere på www.alexandrakollegiet.dk
Tilmelding:
Online tilmelding på SPORTI. Hvis I gerne vil starte flere sammen, skal I tilmelde jer samlet. Husk deltager maksimum på 1350 så skynd dig!
Mødested:
Vestbad, Nykær 26, 2605 Brøndby.
Start:
Ønsket startid vælges ved tilmelding. 1. start går kl. 10.00 – 2. start kl. 10.10 osv. Husk fremmøde senest en time før.
Distancer:
200 m svømning – 20 km cykling – 4 km løb
Deltagerpris:
Kr. 240,- frem til og med 10. august, derefter kr. 290,-. Tilmelding på dagen mellem kl. 8.30 og 9.30 såfremt der er ledige pladser.
Alderskrav:
Man skal være født før år 1999.
Færdselsregler:
Cykelhjem er påbudt! Vis hensyn og følg altid færdselsreglerne.
Omklædning:
Tæt ved skiftezonen i Vestbadets normale omklædningsrum samt i et telt på stævnepladsen.
Kontakt:
kvindetri@kvindetri.dk eller Lorny Rasmussen på tlf. 4364 3781
Yderligere info:
Besøg os på facebook
Du kan godt – vi tror på dig! Mere end 14.000 kvinder har allerede gennemført og vi glæder os til at se dig!
Brøndby Triathlon Club
Vestbadet
Nykær 26
2605 Brøndby
Danmark
Visa på karta
Navigera här