Randver: Agility, tilvænning, mobilitet og styring

Søndag den 25. februar 2024

Vil du lære mere om træning fra jorden med agility, tilvænning, mobilitet og styring i fokus? Du kan deltage, uanset om du rider på din hest eller ej. Vi mødes 3 gange over vinteren til teori og træning på Sandgaarden – dette giver mulighed for at fordybe sig, og prøve kræfter med lige præcis dét du ønsker at blive bedre til.

Form og indhold: Teori kl. 10-11

  1. gang: Adfærd, motivation og indlæring (overordnet)
  2. gang: Negativ og positiv forstærkning (indlæring lidt dybere)
  3. gang: Hvad gør vi nu? Inspiration til videre træning/kobling til ridning og anden træning – denne teori kan også påvirkes af deltagernes ønsker ud fra erfaringen på de første to træningsdage.

Træning med hest kl. 11-12 Der vil maksimalt være 6 ekvipager på banen ad gangen. Her skal vi have omsat teori til praksis.

Træning med hest kl. 12-13 Hvis der er stor tilslutning, fortsætter programmet med træning på banen en time ad gangen med maksimalt 6 ekvipager.

Mit navn er Michelle Lindenskov. Jeg er indehaver af The art of mindful horsetraining. Vi har en transportabel agilitybane til heste, som jeg kører ud med i forbindelse med kurser og lign. Jeg synes, det er meget spændende, hvordan vi kan omsætte teori til praksis og variere vores træning både for vores egen og hestenes skyld. Min erfaring er, at jordarbejde og miljøtræning/tilvænning ofte giver fordele og udvikler ekvipagerne i alle mulige andre henseender end lige umiddelbart forudset/planlagt. Jeg glæder mig til at møde jer og jeres skønne heste! Det bliver sjovt at følge jeres udvikling gennem forløbet og forhåbentlig tilføre jer en masse ny viden og inspiration.

Datoerne er 19/11 – 28/1 – 25/2

Deltagerpris kr. 250,- ekskl. SPORTI administrationsgebyr for tilmelding med hest
Deltagerpris kr. 50,- ekskl. SPORTI administrationsgebyr for tilmelding for teori og tilskuer

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Randver



Se arrangørklubben på SPORTI

Randver

Mødested/startsted

Stokholtsvej 29
4173 Fjenneslev
Danmark Vis på kort Navigér hertil