Dreki: Dagskursus med Pauline Preston

Søndag den 17. marts 2024

Dreki inviterer til et dagskursus med Pauline Preston den 17.03.2024 hos Solhøj Isheste (Frøstrupvej 301, 6855 Outrup).

Pauline bruger dressuren meget bevidst til at træne specifikke kropsdele og arbejder ned i små detaljer og store perspektiver. Hun uddanner ryttere til at være indsigtsfulde og målet er altid at gøre rytteren i stand til at forstå hvordan man bedst påvirker hesten med hjælperne - ikke for at opnå en speciel øvelse, men for at få øvelsen til at træne hesten bedst muligt.

Pauline er også uddannet osteopat, hvilket giver hende en ret dybdegående forståelse for hestens anatomi i ridningen - faktisk kan hun 'læse' hestens muskelbrug, og dermed forudsige og afhjælpe eventuelle problemer via bevagelse og øvelser.

Prisen er 570 kroner for 35 minutter eneundervisning og teori i frokostpausen.
Dreki juniorer får 150 kroner rabat.

Hvis du vil deltage som tilskuer er prisen 175 kroner inkl. teori i forkostpausen.
Dreki junior kan deltage for 25 kroner som tilskuer.

Man skal selv tage madpakke med til frokost, men der vil være the, kaffe og vand, samt kage for alle.

Boks kan tilkøbes for 50 kroner.
Der er begrænset plads til et par små folde, men husk selv at tage hegnsmateriale med og ryd op efter dig selv.

Vi har plads til 10 deltagere med hest og yderligere 10 deltagere som tilskuer.

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet ved for få tilmeldte.

Vi glæder os til at se jer :-)

Arrangørens kontaktinfo

Dreki Sydvestjysk Islanskehesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Dreki - Sydvestjysk Islandshesteklub

Mødested/startsted

Solhøj Isheste
Frøstrupvej 301
6855 Outrup
Danmark Vis på kort Navigér hertil