ASKA: Agility og springundervisning

Lørdag den 2. marts 2024

ASKA inviterer til en session enten med agility til hest  ved ASKA eller springundervisning med Michael Havmann.

Til både agility og spring er der plads til alle, uanset alder og niveau. Junior og ungdomsryttere rider så vidt muligt på samme hold.

Både agility og springtræning er super sjovt, bidrager til styrke og koncentration og så giver det selvtillid og et godt sammenspil hest og rytter imellem.

Agility til hest: ASKA er klar med en række forskellige forhindringer og øvelser til jer. Vi opdeler jer i små hold og så får I mulighed for at øve de forskellige opgaver. Vi slutter af med en konkurrence hvor I rider en bane. Der er en lille præmie til top 3.  

Springundervisning: der laves 1-3 hold med max 4 ryttere pr hold. Der er afsat ca. 40 til hvert hold, så der er tid til intro, opvarmning og undervisning, inden vi slutter af med at ride en lille bane. 

Alle er desuden meget velkomne til at komme og følge både agility og spring. Det bliver smadder hyggeligt, så tag et tæppe,og måske en stol med. ASKA er vært for kaffe/te og kage til alle.

Underviser i spring er Michael Havmann. Michael er military rytter og tidligere spring/dressur rytter. Uddannet træner ved Hasse Hoffman i Århus Ridehal. Har haft med heste at gøre hele livet.

De sidste 18 år har han redet military. Undervist på Kallehavegård, Ry rideklub og Skårup Overgård og så har han undervist nybegyndere/børn til ryttere på MB niveau.

Mødested: Gul hal på Vilhelmsborg overfor gæstestaldene.

Fold: det er muligt at lave en lille fold, bag gæstestaldene. Medbring selv hegn, vandspand mv.

Parkering: foregår på den store parkeringsplads ved gæstestaldene, hvor der er masser af plads. Pladsen foran ridehallen er ikke trailerparkering.

Varighed og program: vi starter kl. 9.30 med agility og når alle er igennem, går vi videre til springundervisning ved 11-12 tiden afhængigt af hvor mange der vil agility. Alle hjælper med at bygge bane og tage den ned igen. Nærmere plan kommer torsdag d. 29/2.

Skriv i bemærkninger om du og/eller din hest har sprunget før og evt. hvor meget / højt.

Priser excl. sporti-gebyr:

Agility:

50 kr for ASKA-medlemmer

75 kr for øvrige

Springundervisning:

175 kr for ASKA-medlemmer

275 kr for øvrige

Tilmelding: Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads, blot giv ASKA besked på aska.pernille.svendsen@gmail.com hvem der overtager. Sidste frist for tilmelding er 29/2 kl. 20.00.

Vi glæder os til at se jer alle til en super hyggelig lørdag med masser af hest, sjov og hygge

ASKA

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Gul hal på Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Vis på kort Navigér hertil