Toppur: Weekendkursus med Claus Toftgaard

4. - 5. maj 2024

Toppur og Tidselbjerg hestecenter byder velkommen til weekendkursus d. 4/5 maj med Claus Toftgaard!

Her får du en unik mulighed at få et indblik i både din egen og din hestes fysik, samt hvordan I sammen kan udvikle jer fremover, med nyt syn og en legende tilgang til indlæringen.

På kursus skal du selv medbringe din egen hest.

Du får 2 ene lektioner af 45-50 min varighed hen over weekenden. 

Har du aldrig været på Claus’ kurser før, startes der med en rytteranalyse og derefter en bevægelses analyse, inden selve ridningen.

Ved rytteranalysen undersøger Claus blandt andet

* Hvordan du fordeler vægten på højre og venstre side

* Hvordan du fordeler vægten mellem forfoden og hælen

* Hvordan du balancerer på højre og venstre volte.

Ligeledes tester han sædets bevægelighed på en Balimo-stol.

Testene giver ham en idé om, hvordan dit sæde fungerer under ridning, og hvilke øvelser du selv kan have gavn af at arbejde med inden ridning. 

Når Claus laver en bevægeanalyse omfatter den typisk:

* En undersøgelse af din hest i longe

* En undersøgelse af bevægeligheden i hele hestens krop

* Hvis hesten er i stand til det, inkluderes der en rideanalyse

* Udspændingsøvelser for at arbejde med de udfordringer, hesten har.

Har du tidligere deltaget på et af Claus’s kurser, fortsætter i derfra hvor du og din hest er kommet til.

Lidt om Claus Toftgaard:
Claus Toftgaard har fokus på både rytterens og hestens fysik. Han har mange års erfaring med at lave rytteranalyser og bevægeanalyser på heste. Derfor kan han hjælpe hele ekvipagen videre, da han kigger på helheden.

Du kan læse meget mere om Claus, hans kompetencer og han tilgang til heste på hans hjemmeside her: https://claustoftgaard.dk/

Undervisningen indeholder altså rytteranalyse, bevægeanalyse og ridning. 

Pris: 2700kr incl halleje/kaffe/kage
(Toppur-medlemmer 2600kr)

Boks 150kr
Spiltov 50kr

Der er plads til maks 8 deltagere. Sidste tilmelding 13.4.

OBS: Tilmelding er bindende! Hvis du bliver forhindret i at komme er du velkommen til at sælge din plads til en anden, men kontakt venligst arrangøren først.

Arrangør/kontaktperson:
Rikke Thomsen – tlf. 28148332

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Tidselbjerg Hestecenter
Tidselbjergvej 2
8881 Thorsø
Danmark Vis på kort Navigér hertil