Toppur: Heldagstur ved Randbøl Hede/Frederikshåb P

Lørdag den 11. maj 2024

3 tilmeldte

Heldagstur ved Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage

Lørdag den 11. maj inviterer vi til en heldagstur til Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage.

Vi starter turen ved Naturrum Kirstinelyst.

Derfra rider vi først en tur over Randbøl Hede, hvor der er 10 km ridesti over hedens hjerte med højt til himlen, ensomheden, vidderne og stilheden. Vi følger i århundreders fodspor på studevejen og krydser både hedeflader og kuperede klitlandskaber.

Vi holder frokostpause ved trailerne. Der er hestefolde ved mødestedet, men ikke nok til alle heste; tag derfor evt. selv hegnsmateriale med til frokostpausen.

Om eftermiddagen rider vi en tur i Frederikshåb Plantage. Her er landskabet helt anderledes. Vi kan ride i skyggen af troldeagtige egetræer, kommer forbi klitterne midt i plantagen, og hvis vi er heldige kan vi sågar se de mystiske Syvårssøer, der har deres navn fra den kendsgerning, at de ikke altid er der – de opstår og forsvinder afhængig af grundvandet.

Der er mulighed for et besøg i Naturrum Kirstinelyst, hvor man kan se en udstilling om hedebøndernes liv, flora og fauna og høre spændende historier om heden.

Sammenlagt rider vi 20-25 km, afhængig af hvad vi har lyst til. Der er også mulighed for at man kun rider den ene del af turen, da vi rider to sløjfer.

Mødetid: kl. 09.30
Afgang: kl. 10.00

Pris 50 kr. inkl. Sporti-gebyr og betalingskortgebyr.
Tilmelding senest 7. maj.

Mødested: Hestefoldene nord for Naturrum Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41, 7183 Randbøl (info til deltagerne følger)

Der skal rides med ridehjelm og der rides på eget ansvar.

På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Marion 

Arrangørens kontaktinfo

Islandshesteklubben Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Naturrum Kirstinelyst
Frederikshåbvej 41
7183 Randbøl
Danmark Vis på kort Navigér hertil