ISICUP 2012, ISI-Sweden Margaretehof WR event

31. august - 2. september 2012

For information in English - please click here

Det fjerde af i alt 5 ISICUP stævner afholdes på Margaretehof Islandshestcenter i Everöd lidt udenfor Kristianstad i Nordøst Skåne fra fredag den 31. august til søndag den 2. september 2012.

Stævnet er et World Ranking stævne. Det vil være muligt at campere på Margaretehof.

Det vil kun være muligt at deltage i FIPO klasser og til nogle af klasserne vil der være adgangskrav. Se nedenstående skema. Der rides efter FIPO 2012.

Man kan vælge at deltage i det antal ISICUP stævner man har lyst til, men for at komme i betragtning som CUP-vinder skal man have deltaget i 2 stævner samt deltage i finalestævnet på Hedeland. Læs om CUP-reglerne på www.isicup.com. Max antal deltagere er 90. Ved fremvisning af gyldig læge- eller dyrelægeerklæring kan der ske refusion af indbetalt afgift pr. klasse, men ikke deltagergebyr og boksafgift.

Det koster DKK 525 (~EUR 70) i deltagergebyr og derefter DKK 150 (~EUR 20) pr klasse/test for seniorer og DKK 75 (~EUR 10) for junior/ungryttere. En boks koster DKK 980 (~EUR 130) og er incl. strøelse, hø og foderservice. Foderservice betyder at vi tilbyder at fodre din hest ved 6-tiden om morgenen med det foder du har stillet frem foran din boks. Du skal selv muge din boks inden du forlader stævnepladsen, ellers vil du blive opkrævet en bøde på DKK 500.

Campingplads med el koster DKK 240 (~EUR 32) og DKK 170 (~ EUR 22) uden el.

Det er tilladt at bygge egen fold til hopper og vallakker – dog kun med el og på eget ansvar.

Adgangskrav/Admission requirements:

  T1 T2 V1 (4.1) F1 (5.1) T3 T4 V2 (4.2) F2 (5.2) PP1 P1 P2
Senior 6,2 6,0 6,2 5,8 - - - - No requirements
Young 6,0 5,8 6,0 5,5 No requirements No requirements
Junior 5,6 5,4 5,6 5,1 No requirements No requirements

 

Adgangskrav: regnes som udtagelseskarakter opnået indenfor de seneste 12 måneder inden tilmeldingsfristen den 20. august 2012. Udtagelseskarakteren følger rytteren, hvilket betyder at en rytter, der har opnået adgangskravet på én hest gerne må deltage på en anden hest.

Der skal fremvises gyldig vaccinationsattest og en svensk tro- og love erklæring ”Hästägarförsäkran” (downloades på www.isicup.com) før hesten må tages ud af hestetransporten. Efter gældende svenske regler SKAL hesten dyrlægekontrolleres hver dag før stævnestart. Der kan checkes ind fra torsdag den 30. august kl. 16.00.

Vi tager forbehold for at mindst 5 ekvipager er tilmeldt en klasse før den gennemføres.

Vi forbeholder os i øvrigt ret til ændringer.

Øvrige spørgsmål vedrørende stævnet kan rettes til Helene Sveningsson helene@isicup.com telefon +46 76 781 18 27 eller Britta Hjorth-Larsen britta@isicup.com telefon: +45 40 78 34 38.

Mødested/startsted

Margaretehof Islandshästcenter
Lyngbyvägen 60
297 02 Everöd
Sweden Vis på kort Navigér hertil