Tarp Bryndum Løbet - Et løb for lokalsamfundet

Fredag den 19. august 2016

BEMÆRK!!! Tilmeldingen slutter mandag den 15. august 2016 kl. 10.00. Ingen eftertilmeldinger.

Vi gentager hyggen fra 2014 og 2015 og arrangerer igen et løb for lokalsamfundet i Tarp, Bryndum, Forum og Vester Nebel. Kom og vær med til at sikre sammenholdet i vores lokalsamfund ved at deltage i Tarp Bryndum løbet - men pas på, der er risiko for at møde din nabo!

NYHED I 2016
Tarp Husholdnings Forening står for maden, så du i år kan vælge mellem en lækker pulled pork sandwich eller den traditionelle grillpølse med brød.

Distancer
Der løbes to distancer i Tarp/Bryndum og alle er velkomne – både løbere, gående og barnevogne.

Ca. 6 km - start kl. 17:30 - Se rutekort her
Næsten 3 km - start kl. 17:35 - Se rutekort her

Tidtagning med chip
SPORTI står for tidsregistrering med chip. Chippen sidder på startnummeret og skal ikke afleveres igen.

Tilmelding og Priser
Voksne (15 år og derover) kr. 50,-
Børn (til og med 14 år) kr. 30,- 

Absolut sidste frist for tilmelding er mandag den 15. august kl. 10.00 - det er ikke muligt at tilmelde sig efter dette tidspunkt.

Prisen inkluderer tidtagning med chip, kildevand, frugt, en pulled pork sandwich/grillpølse med brød samt en øl/vand.

Program
16.00 Udlevering af startnumre
17.15 Velkomsttale
17.20 Fælles opvarmning
17.30 Start 6 km
17.35 Start 3 km
19.00 Kåring af vindere
19.15 Børneaktiviteter starter
19.16 Hygge for de voksne på pladsen og i teltet...

Mad og drikke
På pladsen vil der være mulighed for at købe pulled pork sandwich samt grillpølser m/brød samt øl, Asti og vand til rimelige penge, så tag hele familien med og spis aftensmad på pladsen.

Hygge og samvær
Vi vil så gerne have at du bliver lidt længere - så husk at tage en skiftetrøje med hvis du har været ude og løbe. Der er desværre ikke badeforhold ved målområdet.

Der bliver opstillet telt og toiletvogn på dagen.

Evt. overskud går til næste arrangement i lokalsamfundet.

Mange hilsner
Lokalentusiasterne
Majbrit & Kristian Skovgaard, Birgit & Martin Skov

Støt vore lokale erhvervsdrivende – de støtter dig…

Arrangørens kontaktinfo

Lokalentusiasterne


Mødested/startsted

Landlyst
6715 Esbjerg N
Danmark Vis på kort Navigér hertil


Nærmere præcisering: Legepladsen ved Landlyst mellem Marken og Landlystvej.