Dyrdilmyri: Junior/ungrytter ridelejr

25. - 29. juli 2016

Dyrdilmyri inviterer i år til junior/ungrytter ridelejr d.25. -29. juli – så hvis du er imellem 8 og 16 år og ønsker at tilbringe en uge af din sommerferie sammen med din bedste 4-benede ven, samt få en masse nye bekendtskaber og muligvis venner for livet, så er det her du skal melde dig til!

I år vil Dyrdilmyris ridelejr foregå på Fogedgaarden i Tisvildeleje, hvor vi både har skov og strand lige i baghaven. Ansvarlige for ridelejren er Caroline Storch og Ditte Søeborg, som begge har arbejdet med heste og undervist i mange år. De rider begge konkurrencer på højt plan, er flere gange Danmarksmestre og har deltaget på landsholdet.

Ugen igennem vil stå på en masse sjove aktiviteter for dig og din hest. Vi skal ud og nyde naturen, se sjove og spændende clinics, arbejde med hestene fra jorden såvel som oppe fra sadlen – samt meget, meget mere. En uge hvor hygge, samvær og din dejlige hest er i fokus!

Vi forventer:

  • Du skal være selvhjulpen, samt have kontrol over din hest i større flokke
  • Det er vigtigt at din hest er trafiksikker, da vi skal ride et lille stykke langs vej
  • Godt humør
  • At din hest er sund og rask, samt er vaccineret efter reglerne
  • Vi tilbyder:
  • 100 % samvær med din hest
  • Lærerig undervisning
  • Morgen badeture til stranden
  • En oplevelse du aldrig vil glemme

Prisen er inklusiv morgen-, middag- og aftensmad, samt mellemmåltider og snacks. Der vil undervejs også være mulighed for at købe lidt godter i slikboden.

Der vil i god tid før ridelejren, blive fremsendt en mail med alle de praktiske oplysninger.

Ved framelding med læge eller dyrlæge erklæring ang. hestens eller rytters sygdom tilbagebetales hele deltagergebyret minus et depositum på 1000 kr. Ved framelding senere end 10 dage før ridelejren tilbagebetales deltagergebyret ikke.  

Vi glæder os til at se Jer!

Pris: 2500,-

DYRDILMYRI MEDLEMMER FÅR ET TILSKUD FRA KLUBBEN PÅ 500 KR. TIL DENNE RIDELEJR!

Arrangørens kontaktinfo

Dyrdilmyri



Se arrangørklubben på SPORTI

Dyrdilmyri

Mødested/startsted

Fogedgården
Vejbyvej 4
3220 Tisvildeleje
Danmark Vis på kort Navigér hertil