ASKA: DRL Gæðingakeppni stævne på Blokhus strand

5. - 6. maj 2018

TilmeldingTilkøb

Det er med stor fornøjelse at invitere til Gæðingakeppni stævne på stranden i Blokhus. Der er mulighed for at ankomme fredag eftermiddag, og der vil være check-in fra kl. 16.00, og check- in igen fra lørdag morgen kl. 7.00. Der vil ikke være løbende check-in.

Endeligt program kommer senere på Facebook.

Lørdag aften vil der være rytterfest med mad og live-musik, vi håber på at I alle har lyst til at deltage. Der er virkelig lagt op til fed fest, der vil blive serveret lækker mad, mulighed for bar med øl og vin, og selvfølgelig drinks-bar til kvinderne😊. Festen kommer til at foregå i et stort telt på stranden, og der vil helt sikkert være lagt op til en sjov fest med musik og dans!

Det er selvfølgelig tilladt at deltage i festen, selvom man ikke deltager i stævnet, så inviter endelig kæresten, manden, konen eller veninden med😊 Alle supportere er også velkomne.

Der er mange forskellige overnatningsmuligheder i Blokhus, der er både campingplads, Danland, mange sommerhuse og et hotel. Der kan IKKE camperes på marken ved hestene, men der vil være opsyn til hestene hele døgnet.

Hestene skal stå på en mark 50 m. fra stranden. Det er et krav at der er tilsluttet strøm til alle folde, derfor bør du selv medbringe hegn, strøm og spande til vand.

Trailerne kommer til at stå på stranden, tæt på hestene (100 m. ca)

Der er desværre IKKE mulighed for bokse. Men det kan undersøges om bokse kan tilkøbes på Blokhus rideskole, hvis man har brug for det, fx hvis det ønskes at hingste skal stå på boks.

Det har desværre vist sig, at det er problematisk at kombinere et DRL stævne med en lige bane. Det er undersøgt helt til bunds og det er besluttet, at opretholde DRL status, og istedet lave en ovalbane. Der er mange fordele ved en ovalbane, så det skal nok blive godt alligevel:)

Der vil være udtagelser hele lørdag fra morgen til sent eftermiddag, og søndag vil der være finaler og galopløb.

Der er plads til 110 deltagere. Der vil være flg. discipliner. Du kan kombinere klasserne, og ride én kvalificerende klasse og hhv. gædingatölt eller galopløb.

Følgende klasser udbydes:

A-Flok (5-gængere, 21+)

B-Flok (4-gængere, 21+)

Ungrytterflok (18 år til og med 21 år)

Teenageflok (14 år til og med 17 år)

Børneflok (til og med 13 år)

Gæðinga Tølt (Gædingatølt, tølt i flere tempi. der er en officiel beskrivelse på vej. Den kommer på facebooksiden)

Galopløb, hvor der rides to af gangen på tid.

Galopløb

Kvalifikationskravene til DM 2018 er:
A-flok: 7,85
B-flok: 8,00
børneflok: 7,80
Teenageflok: 7,85
Ungrytterflok:7,90

Dommerholdet består af:
Rune Hansen,( Dk) Hildur Sigmarsdottìr,( Dk) Pétur Vopni Sigurðsson(IS) Josefine Berkeby (SE) Elisabeth Sylte (NO)

Husk at rytterens alder følger kalenderåret, og man derfor pr. automatik fylder år 1/1. Der er plads til 110 ekvipager. Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet. Det er muligt at købe mad og drikke på stævnepladsen, og der vil ligeledes være forskellige boder med udstyr til hest og rytter.

Tilmeldingen til stævnet sker via SPORTI fra den 2. januar 2018 kl. 10:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Der modtages IKKE tilmeldinger eller ændringer til stævnet efter den 25. april 2018. Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, men det er tilladt at sælge pladsen til anden side hvis det ønskes. Du kan både ændre hest, rytter og klasse, så længe der er plads selvfølgelig.      
Husk at give arrangør besked, hvis pladsen mm. sælges.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og opdateret hestepas. Vær opmærksom på, at vi ikke kan tillade at lade heste uden medicinsider i passet starte til stævnet. Hesten skal være vaccineret efter gældende regler! Hvis dette ikke er i orden, er vi nødt til at afvise ekvipagen ved check ind. Har du spørgsmål dertil, kontakt os gerne! Link til tro og love

Priser:
Startgebyr kr. 650 ekvipage for deltagelse i en eller to discipliner.
Der er rabat startgebyr 10 % til ASKA medlemmer.
Fold til 75 kr
250 kr for et brag af en Rytterfest.
Der kan maks. deltage to heste pr. rytter.
Stævnet kræver BC-licens.

Mødested/startsted
Adresse: Dahl Iversensvej 10, 9492 Blokhus, Danmark - [ se kort ]

5. - 6. maj 2018

ASKA: DRL Gæðingakeppni stævne på Blokhus strand

Tilmeldingsfrist: 10-04-2018, kl. 23:00

89 tilmeldte

Tidtagning og Resultater

Du kan se live-resultater og endelige resultater på vores nye resultatside.

Ønsker du at vide mere om vores tidtagningsløsning, så kontakt Martin på martin@sporti.dk. Du kan også læse mere her.