Toppur: Ridemærke - Grundmærke marts 2012

7. - 25. marts 2012

Kun for medlemmer af Toppur

De 3 teoriaftner holdes på ”Tidselsbjerggård”, Tidselsbjergvej 2, 8881 Thorsø

  • 07. marts kl. 19 – 21 Hestens historie, ride i naturen, Rita Geerts
  • 14. marts kl. 19 – 22 Anatomi, sygdomme, Ditte Heidemann, dyrlæge
  • 21. marts kl. 19 - 22 Hestehold, løsdrift, fodring m.m., Eva Gleerup, agronom

Rita vil fortælle om Islænderhestens historie op igennem tiden og om det at ride i naturen. Rita er med i uddannelsesudvalget i DI. Ditte vil fortælle om, hvornår vi skal ringe til dyrlægen, hvad vi selv kan gøre, sygdomme og lidt anatomi. Ditte arbejder ved Frisenborgdyrlægerne. Eva vil komme omkring hestehold, løsdrift og fodring. Eva arbejder på Landbrugscentret i Skejby.

Ridedelen bliver afholdt på Smingegården, Sminge Møllevej 12, 8600 Silkeborg

  • 24.− 25. marts kl. 9 – ca. 16.30, Jan Horndrup Hansen

Jan Horndrup Hansen vil undervise i den praktiske del, omgangen med hesten, ridning både på bane og i naturen. Jan er B-instruktør og C-træner og har undervist på Kalø Landbrugsskole på hestelinien.

Det bliver 3 spændende aftner og en ”praktisk” weekend med i alt 4 spændende oplæg, hvor vi kommer omkring mange ting vi ved og får sat i perspektiv, samt alt det nye, vi ikke vidste og som det er fint at vide!

Efter at have deltaget får du et bevis for gennemførelsen.

Grundmærket er kun for medlemmer, der er 16 år eller ældre. Juniorudvalget planlægger at lave Juniormærket, der er Grundmærket tilpasset juniorer på op til og med 15 år.

Pris: kr. 500 + Sporti gebyr, idet Toppur giver tilskud til kurset.

Tilmelding: Online via SPORTI senest lørdag den 28. januar 2012

Arrangør: Annemette Bonde – annemette@toppur.dk − Tlf. 2682 0366

Begrænsning: Teoridelen: 40 Ridedelen: 24 se dog nedenfor

De første 24 tilmeldte er sikret plads på ridedelen den 24.−25. marts. Så snart tilmeldingerne er i hus vil vi for de tilmeldinger, der ligger ud over 24 finde en løsning med hensyn til ridedelen.

Ved tilmeldingens afslutning fremsendes nærmere information om den praktiske gennemførelse.

På Kursus- & informationsudvalgets vegne
Annemette Bonde

Arrangørens kontaktinfo

Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Mødested/startsted

Smingegården
Sminge Møllevej 12
8600 Silkeborg
Danmark Vis på kort Navigér hertil