Skári: Weekendtur til TREC-bane og Skjern Å

5. - 6. august 2023

Nyt i Skári: Weekendtur til Brogårdens TREC-bane og Skjern Å’s udspring.

Tag med Skári på eventyr for dig og din islænder til Danmarks største og sjoveste TRECbane.
Ideen bag Brogårdens TRECbane kommer fra en lille flok ildsjæle, der siden sommeren 2017 har bygget på en TRECbane/et naturlegeområde for hest og rytter. Om TRECbanen skriver de selv:

”På en ca. 4 km lang rute, der snor sig imellem mark, å, tilvokset grusgrav, løvskov, nåleskov, eng og sø, har vi bygget 50 forhindringer/udfordringer. Færdig bliver banen aldrig, da der hele tiden kommer nye ting til og andre udskiftes.
De 50 udfordringer består af TREC-forhindringer, parkour-øvelser og miljø-opgaver. Der er plads til alle uanset hesterace, udstyrstype eller hvilken disciplin man ellers måtte dyrke.”

Lyder det fristende? Så tag med på Skári-tur til TRECbanen - og til Skjern Å’s udspring sammen med andre søde medlemmer.

Vi mødes ved TRECbanen lørdag den 5. august kl. 11:00 og bruger hele eftermiddagen på at øve forhindringer. Her kan du læse detaljeret om forhindringerne.

Tag madpakke og drikkevarer med til frokostpausen.

Der er fem folde, og der er mulighed for selv at sætte hegn op.

”Skal vi kun leve af en fladmast sandwich?” tænker du måske. Og nej det skal vi ikke! Inden vi går sukkerkolde er der eftermiddagskaffe/-te og kage. Og om aftenen laver vi bålmad med både kød og grønt til fællesspisning. (Drikkevarer tager du selv med)

Overnatning sker i shelter og/eller telt, så pak soveposen sammen med tandbørsten.

Søndag spiser vi morgenmad og pakker sammen, før der er fællestur kl. ca. 10-12 til Skjern Å og Gudenåens udspring (ca. 10 km) og derefter fri leg på TRECbanen, før vi begiver os hjemad senest kl. 16.00.

Turen er for Skári-medlemmer.
Prisen på 300 kr. (plus 12 kr. i Sportigebyr) dækker adgangskort til TRECbanen, kaffe/te, kage, aftensmad og morgenmad. Øvrige drikkevarer samt madpakke til lørdag medbringer du selv.

Der er mulighed for at opgradere sin entré til TRECbanen til et årskort for 75 kr., hvis man deltager på turen.

Mødested: Brogårdens TRECbane, Porshusvej 7, 7323 Give – https://www.trecbane.dk/

Mødetid: lørdag den 5. august kl. 10.
Har du spørgsmål, så kontakt Merete Jensen på 60180680.

Pris: 300 kr. plus 12 kr. i Sportigebyr.

Arrangørens kontaktinfo

Skári



Se arrangørklubben på SPORTI

Skari

Mødested/startsted

Brogårdens TRECbane
Porshusvej 7
7323 Give
Danmark Vis på kort Navigér hertil